"Besat af bad boys"-Mariyah er rasende: Sagsøger dyrlæge efter kattens død

Foto: Kaspar Wenstrup

I et langt og meget følelsesladet opslag på facebook raser realityveteranen Mariyah Samia over sin kat Barbies død. 

Nu har hun tænkt sig at sagsøge dyrlægen, der stod for operationen, efter fødslen af Barbies killinger mislykkedes. 

"Jeg har hende lige her... I en urne... Det er min kat, min baby. Mit ønske og mine håb... der døde ved en kæmpe idiotisk fejl! Og alle hendes killinger døde en efter en, da de ikke havde noget immunforsvar. Mine nærmeste veninder og venner har støttet og hjulpet. Jeg gav liv for mine misser. Men intet liv vandt og jeg døde lidt inden i," skriver den knuste kattemor. 

View this post on Instagram

#loveyou #bambino #mybabyboy

A post shared by Mariyah Samia (@mariyah_samia) on

I første omgang lykkedes det for den hårløse kat Barbie og hendes killinger at overleve, men én efter én bukkede de under for et dårligt immunforsvar efter den komplicerede fødsel og operation.

Før hun mistede dem helt, fandt den desperate Mariyah en anden dyrlæge, som hun håbede kunne redde kattenes skæbne. 

Ifølge hendes opslag havde den anden dyrlæge, der tog et kig på Barbie, var chokeret. 

"Jeg har heller aldrig set en dyrlæge være så chokeret og med tårer i øjnene før... men vi gav alle sammen alt for, at hun skulle overleve, og at de kunne overleve, skriver hun til billedet af Barbies urne og et lille lys. 

Det mislykkedes. Kattene stod ikke til at redde. 

Målt op mod udgifterne for forløbet - samt det store tab - kalder Mariyah Samia sit forestående søgsmål mod dyrlægen for "beskedent".   

"Det er ikke en hemmelighed at jeg har lavet et søgsmål mod Barbies første dyrlæge. Et meget beskedent søgsmål. Da prisen er sat umådelig lavt ifht udgifterne og Babys reelle værdi OG killingerne fra hende og Cupi var en yderst sjælden hybrid."

DIN LORTE KLOVN

"Besat af bad boys"-baben er mildest talt rasende i sit opslag om kattene, som hun afslutter med hårde ord mod lægen. 

"Du!!!!! Du er kun et liv... Du har kostet 6 af mine på 14 dage... Jeg ønsker dig intet.... intet... intet... Jeg hader dig fra det dybeste i mig! (...) Men jeg hader dig hver eneste dag! Til du skal samme vej," skriver hun, hvorefter hun kalder vedkommende for "lorte klovn", "kvaksalver" og "uprofessionelle spade".

Mariyah har allieret sig med en advokat, som skal sikre hende erstatning for sit store tab. Indtil videre kan Samia dog kun grine af dyrlægens forlig, som hun mener er fem gange for lavt et beløb. 

Ifølge Realityportalen skete fejlen under kattens kejsersnit: 

– Han glemte en killing i maven på min kat under et kejsersnit, som sprang op, hvorefter han lukkede hende igen. Derefter sprang hele hendes bug. Tarmene hang udenfor kroppen, samt der bagtil hang en død killing, forklarer Mariyah til mediet. 

På trods af sin store sorg, er der dog enkelte lyspunkter i tv-kendissens katteflok. 

Mariyah har nemlig fået et nyt kuld bestående af syv killinger. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close