Reality17. januar 2021

Bendtner åbner op om underbuksestunt: Fortryder ikke

Trods alvorlige konsekvenser fortryder den 32-årige fodboldguru Nicklas Bendtner ikke, at han under en fodboldkamp lavede skjult reklame ved at hive ned i sine bukser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere danske landsholdsspiller Nicklas Bendtner mener, umiddelbart, at det var helt i orden, at han tilbage ved EM i 2012 trak ned i sine bukser og reklamerede for spiludbyderen Paddy Power ved at vise sine underbukser. Han fortryder i hvert fald ikke.

Den garvede fodboldspiller fik en gedigen bøde og en enkelt spilledags karantæne, da han under en fodboldkamp hev ned i sine bukser og lavede skjult reklame.

Men det betyder altså ikke, at Bendtner fortryder sin handling.

Det afslører han i nyeste afsnit af hitserien ”Bendtner&Philine”, hvor han og modelkæresten Philine Roepstorff, 27, selvsagt har hovedrollerne:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Foto: Jesper Sunesen

- Jeg tror, på det tidspunkt har jeg ikke konsekvent beregnet, hvad det vil sige at gøre det, lyder det fra Bendtner, der fortæller om de sekunder, der ledte op til at hans underbuksestunt.

- Men det fik jeg så hurtigt lært, hvad ville være, lyder det videre fra en yderst smilende Nicklas Bendtner, der fortæller sin historie.

Hele miseren var ganske dyr:

- Konsekvensen var en bøde på 100.000 Euro og en spilledags karantæne, forklarer han.

En straf, som Bendtner muligvis ikke var helt tilfreds med:

- Man kan jo argumentere for strafudmålingen – hvad som er fair, og hvad som ikke er fair.

- At du kan gøre nogle ting, som ikke gør ondt på nogen som helst mennesker, og så kan du få en enorm høj straf – og så kan du gøre nogle ting, som gør ondt på mennesker, og som kan scare dem for livet, og så får du en meget mildere straf, forklarer fodboldguruen, der mener, at hans skjulte reklame ved EM i 2012 kan bruges i dette eksempel.

Nicklas Bendtner mener således, at hans underbuksestunt blev straffet særdeles hårdt.

Men trods konsekvenserne er der ingen tvivl om, at Bendter ikke render rundt og fortryder, at bukserne blev hevet mere en blot en anelse for langt ned under fodboldkampen:

- Jeg fortryder ikke, at jeg tog de boksershorts på og lavede det stunt. Sådan er det, slår han fast.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bendtner&Philine" på Discovery+ allerede nu.

Se hele Nicklas Bendters forklaring om underbuksestuntet i klippet nedenfor:

Sponsoreret indhold