Reality3. januar 2021

Bekræfter: Lærke Wadmann og Asbjørn Nielsen går fra hinanden

Realityparret kunne ikke holde liv i forholdet efter kameraerne slukkede i "Ex on the beach"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/asbjoernlaerke.png
 Foto: Dplay/Krestine Havemann & Søren Lamberth

I den aktuelle sæson af "Ex on the beach" forsøger Asbjørn Nielsen ihærdigt at vinde Lærke Wadmanns hjerte tilbage.

De to var ellers lige ved at blive kærester, da Asbjørn droppede forholdet for at deltage i "Ex on the beach".

Det gik dog hverken værre eller bedre, end at Lærke Wadmann også kom ind i villaen.

Efter programmet fandt de to realitystjerner sammen, men kærligheden holdt kort, skriver Wadmann på sin instagram-profil.

"Efter vi kom hjem fra 'Ex', valgte vi at blive kærester. Som mange af jer ved og har set, havde jeg en indre kamp med mig selv i programmet. Jeg var forelsket i Asbjørn inden. Han valgte at tage afsted, og det gjorde mig ked af det. Jeg bliver så mødt af en helt anden Asbjørn inde i programmet, som pludselig var sød, følsom og forelsket. Meget uvant", skriver hun i et dybfølt opslag.

Som sagt forsøger Asbjørn hårdnakket at vinde Wadmann tilbage, dog uden det helt store held.

Noget, som Lærke godt kan se, når hun nogen tid efter selv ser med hjemme i stuen.

"Jeg fremstår så usympatisk og kold, men var ikke andet end et omvandrende knust hjerte - for tro det eller lad vær, jeg har ALDIG elsket en person så højt, som jeg elskede Asbjørn."

"Vi kom hjem, og langsomt gik det op for mig, at jeg ikke kunne leve uden ham. På trods af den brudte tillid og det manglende fundament, begav vi os ud i et forhold, jeg troede skulle være mit sidste," skriver hun på Instagram.

Sådan gik det dog ikke.

Sponsoreret indhold