Reality17. februar 2021

Bea har fået en kæreste: Scorer kendt rapper

Bea Sarockaite fra Maria og Bea har fået en kæreste. Det bekræfter rapstjernen over for SE og HØR, og den heldige fyr er faktisk selv rapper.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Maria og Bea bragede igennem lydmuren, da de tonede frem på danskernes tv-skærme i "X Factor" tilbage i 2019.

Siden har de to ghettetøser fra Sønderjylland fortsat deres himmelflugt og udgivet masser af musik.

Udover det har de også haft deres eget tv-program, efter deres "X Factor"-eventyr fik en brat afslutning, da de måtte trække sig, da Beas far pludseligt døde af en hjerneblødning.

Heldigvis er de to rappere ikke gået i glemmebogen ligesom de fleste andre deltagere i sangshowet.

Nu kan Bea igen juble. Hun har nemlig fundet kærligheden, og det er i en kendt rapper.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_og_bea_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Maria og Bea er nu blevet fast inventar på de store røde løbere (Foto: Thomas Laursen)

- Vi har været kærester i lige over et år nu faktisk, fortæller Bea noget overraskende til SE og HØR.

Den heldige fyre hedder Adis og er en del af raptrioen KDZ. Han kommer fra Aalborg.

- Vi mødte hinanden, efter de havde optrådt til en label-koncert i København, hvor vi mødtes backstage, afslører Bea.

Lige nu bor Bea i København, mens hendes udkårne bor hjemme i Aalborg. Men det kommer snart til at ændre sig.

- Vi kommer snart til at bo sammen, men ellers har det været langdistanceforhold fra Aalborg til Købehavn men mange besøg hos hinanden, siger hun.

Se det søde par her:

https://imgix.seoghoer.dk/724340e9-9658-47ad-a9d6-8d91ca733837.jpg
 Foto: Privat

Bea og Adis har været kærester i lidt over et år og har nu planer om at flytte sammen (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold