Reality19. november 2019

Baris og Tessie efter krise: Sådan går det i dag

Rygterne om reality-parret Baris Bicen og Tessie Skovly har været mange. Nu fortæller de to, hvad der er op og ned mellem dem i dag

Reality-fans har i de seneste par uger spekuleret meget i, hvad der dog er op og ned med tv-parret Baris Bicen og Tessie Skovly.

På sociale medier som Jodel og Instagram har der længe floreret alverdens rygter, om at de to realitystjerner ikke længere danner par, er hinanden utro og mange andre ting.

Da der i går var "Robinson"-finale mødte Baris og Tessie op og holdt om hinanden. Her forklarede de over for SE og HØR, hvad der er sket.

- Det eneste, der er nede, er det, der sker på de sociale medier, hvor folk har travlt. Jeg har prøvet at komme med nogle idéer til, hvordan man kan mindske omtalen lidt. Men det hele er overdrevet, og folk er meget obs. på os, lød det fra Baris, som samtidig slog fast, at han og Tessie stadig er kærester.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_dm_robinson_final_2019_043.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Baris og Tessie holder sammen trods de mange onde rygter (Foto: Dan Mariegaard)

"Robinson"-deltageren har dog en rimelig klar plan for, hvordan man kan tackle de mange rygter og dårlige kommentarer. Den plan har Tessie dog lidt svær ved at følge.

- Det handler om ikke at tage det ind, det handler om at ignorere det, ikke at kommentere det, lød det fra Baris, som samtidig skulede til Tessie, som hurtigt kom med et svar.

- Jeg arbejder på det, slog "Ex on the Beach"-divaen fast.

Fjerner frække billeder

Mens Baris ignorerer de onde kommentarer og falske rygter, har Tessie valgt at benytte sig af en anden taktik.

Hun har nemlig besluttet sig for at fjerne en del billeder fra sin Insta, som tilhører den mere letpåklædte og frække kategori.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_dm_robinson_final_2019_046.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Kærligheden var til at få øje på mellem de to tv-turtelduer (Foto: Dan Mariegaard)

- Det giver folk endnu mere grund til at snakke dårligt om mig. Jo mere jeg poster, jo mere dårlig omtale giver det. Så jeg vil mindske det og holde det positivt, forklarede tv-baben.

På tv virker Tessie til at håndtere haters og modgang med en hård attitude, som hun ikke har i sinde at ændre. Men sådan forholder det sig ikke længere.

- Jo, jeg burde være ligeglad. Men jeg har rigtig mange unge følgere, og jeg har også min familie, som er begyndt at følge meget med, så dem er jeg nødt til at respektere, fastslog Tessie.

Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold