Reality2. oktober 2023

Baris Balo jubler: Baby på vej

Den tidligere "Robinson Ekspeditionen"-deltager venter sammen med sin forlovede Line en lille forårsbaby
Her ses parret til Reality Awards i januar.
Her ses parret til Reality Awards i januar.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Se den søde video: Baris Balo fra “Robinson Ekspedition” er blevet forlovet

2024 bliver et vildt år for den tidligere "Robinson Ekspeditionen"-deltager Baris Balo og hans forlovede Line.

På Instagram afslører parret, at de skal være forældre.

Til et foto af et tøjdyr, sutter, suttesnor og scanningsdokumenter afslører parret, der blev forlovet i sommeren 2022, at de venter en forårsbaby:

– Succes Loading … April 2024, skriver parret til fotoet, der afslører graviditeten.

Til SE og HØR fortæller den tidligere "Stjerneboksning"-deltager, at han og Line endnu ikke kender kønnet:

– Om det bliver dreng eller pige er for mig underordnet, han/hun kommer til at være fuld af energi og glæde lige som sin far, og fuld af kærlighed og menneskelighed lige som sin mor, jubler tv-personligheden, der tilføjer:

– Jeg har ville have børn, siden jeg var 20 år, men har aldrig været et sted i livet eller med nogen, hvor jeg har følt, at nu var tiden inde – før nu, afslutter han.

Det bliver parrets første fælles barn. Line Skalka har sønnen Noah fra 2016.

Sponsoreret indhold