Reality19. september 2020

"Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay skal giftes

Åh, den kærlighed! "Den store bagedyst"-deltager Jasmin Gabay har fundet kærligheden og skal giftes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181108_dm_interview_jasmin_den_store_bagedyst_012_preview.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

En tur til det lokale vaskeri og en hjemmelavet kærlighedssang. Sådan blev det til et rungende ja og dermed også en forlovelse for "Den store bagedyst"-finalisten Jasmin Gabay.

Det afslører bagekendissen på sin Instagram-profil.

- Det blev et stort JA herfra, skriver hun til sit opslag af sig selv og sin nyforlovede, Niclas Bardeleben.

- Niclas hev mig med på vores det vaskeri, hvor vi havde vores første date. Her brød han ud i en hjemmekomponeret sang, først med ukulele, ind kom et fantastisk kor for så at blive efterfulgt af brassband.

- Elskede alt ved det, men mest ham som sang.

Det er efterfølgende strømmet ind med søde lykønskninger til det glade par fra Jasmin Gabays mere end 30.000 følgere.

Blandt dem er sangerinden Szhirley, der skriver:

- Jeg er vild med jer.

Også en anden bagekendis, nemlig Annemette Voss, ønsker parret tillykke.

- Tillykke skat, lyder det fra kogebogsforfatteren.

Jasmin Gabay, der i 2018 blev kendt for sin medvirken i DR-programmet "Den store bagedyst", er også sangerinde og stillede blandt andet op i Dansk Melodi Grand Prix i 2019 med nummeret "Kiss Like This".

Sponsoreret indhold