Reality19. marts 2023

"Bachelorette"-Mette taler ud om børn: Ikke for enhver pris

34-årige Mette Sommer, som er en af hovedpersonerne til den kommende omgang “Bachelorette”, sætter ord på fremtiden
Julie Kriegler og Mette Sommer er hovedpersoner i den kommende sæson af "Bachelorette", der ruller over skærmen til juli.
Julie Kriegler og Mette Sommer er hovedpersoner i den kommende sæson af "Bachelorette", der ruller over skærmen til juli.
 Foto: Martin Høien

Da Mette Sommer sidste år var blandt de mange kærlighedshungrende kvinder, der alle var rejst til Caribien i datinghittet “Bachelor” for at finde the one, havde hun ikke ligefrem heldet med sig.

Nu er hun så atter på jagt – denne gang som en af de to hovedpersoner i programmet.

Mette Sommer og “Bachelorette”-kollegaen Julie Kriegler, 26, er nu hjemvendt fra Mexico efter i ugevis sammen har haft gang i den helt store kærlighedsjagt.

Men da SE og HØR møder de to på den røde løber tidligere på ugen forud for premieren på filmen “Bytte bytte baby”, vil Mette naturligvis ikke afsløre, om "Bachelorette"-rejsen bærer frugt.

Til gengæld vil hun gerne sætte et par få ord på en fremtid både med eller uden børn:

– Ikke for enhver pris. Lige nu har jeg det godt, som jeg har det, selv om udløbsdatoen kommer tættere på. Men hvis det sker, så sker det, fortæller hun til SE og HØR.

Den efterhånden garvede tv-kendis afslører desuden, at hun ikke ønsker at lave mere reality-tv. Men måske, hvis hun kan træde i Petra Nagels fodspor og indtage værtsrollen?

– Nu har jeg stået så meget foran kameraet på denne rejse, og jeg syntes, det var sjovt, forklarer Mette og uddyber, at et job som vært på den kommende omgang “Bachelor” eller “Bachelorette” således kunne være et godt bud.

Se den stjernespækkede gæsteliste fra premieren på “Bytte bytte baby” nedenfor.

Premiere: "Bytte bytte baby"

Sponsoreret indhold