Reality24. maj 2023

"Bachelorette"-Mette erkender: Var utro igen og igen

I podcasten "112 for knuste hjerter" afslører en ærlig Mette Sommer, hvordan hun konsekvent var sine kærester utro
Mette Sommers jagt på kærligheden kan lige nu følges i "Bachelorette". 
Mette Sommers jagt på kærligheden kan lige nu følges i "Bachelorette".
 Foto: Jesper Sunesen

Lige nu kan realityhungrende seere se Mette Sommers jagt på kærligheden i "Bachelorette".

Og vejen mod at være hovedperson i TV 2's realityhit har været belagt med hjertesorger og utroskab. Det afslører den 34-årige tv-kendis i Maria Jencels podcast "112 for knuste hjerter".

Her fortæller Mette Sommer, at hun i sine unge dage var forfalden til at være sine kærester utro. Faktisk afslører hun en utroskabsstatistik, hvor hun har været utro i fire ud af de seks-syv forhold, hun har haft i sit liv.

– Det var, når forholdene gik dårligt, så begyndte jeg at søge andre veje i stedet for at tage snakken, fortæller hun ærligt om sin hang til at være utro – et emne, som jævnligt har været oppe at vende på det anonyme sladdermedie Reddit.

Lyt til afsnit 28 af ”Sladderministeriet” med Mette Sommer og Julie Kriegler her:

I podcasten fortæller hun også, at hun siden har arbejdet med sig selv, når det kommer til hendes utroskabsmønster, og hun forklarer også, hvorfor hun nu vælger at stå frem og stå ved sin utroskab:

– Det er derfor, jeg sidder og fortæller dig og lytterne: "Ja, jeg har sgu været utro, fordi det er der rigtig mange, der har været, og det er okay, så længe du har lært af det og arbejdet med det", slår hun fast.

Du kan også se afsnit 28 af "Sladderministeriet" med de to ”Bachelorette”-kvinder nedenfor:

Sponsoreret indhold