"Bachelorette"-Emma forsvarer Victor Emil: Det var noget mærkeligt noget
LÆS OGSÅ: "Bachelorette": Derfor har Emma sat Anton i "skammekrogen"
Den sensuelle dans bachata skal læres og udføres på Emma Sofie Nielsens gruppedate i ugens "Bachelorette". Men ikke alle har lige nemt ved at holde fokus.
Især Victor Emil og Albert, som danser med hinanden, får grinet godt og grundigt under dansetimen, og det frustrerer Emma, som danser med Dimitrije.
Alligevel ender hun med at tage Victor Emil med videre og dermed rent faktisk belønne ham for det fjolleri, som hun ellers beklager sig over til kameraet.
SE og HØR har spurgt bacheloretten, om det er, fordi hun er helt bjertaget af hans blå øjne og gyldne lokker.
- Det er det, man må antage, når man har set mig brokke mig over, hvordan han opfører sig, siger Emma Sofie Nielsen.
Nu tager hun seerne med bag kulisserne og tager Victor Emil i forsvar.
- Det, der er med dansedaten, er, at det hurtigt drejer sig om de andre drenge. Og det var noget mærkeligt noget, vi lavede, så jeg forstår godt, at det var svært at tage seriøst.
Selv ville bacheloretten ønske, at hun også kunne have sluppet tøjlerne. Men det lå altså ikke i kortene for hovedpersonen, hvilket frustrerede hende.
- Jeg er irriteret over, at jeg stod alene og skulle løfte opgaven og tage det seriøst. Der er et pres på mig - jeg må ikke bare fjolle med, for det er virkelig ikke at vise respekt over for instruktørerne og hele produktionen.

- I den forstand er jeg irriteret. Men jeg har mere at bygge på med Victor Emil.
Derfor er det altså hunken fra Næstved, der allernådigst får lov at komme med videre på alenetid. Men det var lige før, han ikke gjorde.
- Jeg havde faktisk slet ikke lyst til at tage nogen af dem med videre. Men jeg har mere at bygge på med ham. Jeg har mærket et eller andet og tror, han har mere at give, så jeg må satse og tage ham med.
- Går det dårligt, så er det jo også en form for afklaring. Det er på en måde en win-win.
