Annonce
Reality8 timer siden

"Bachelor"-Christian enig i kritik: - Det skal ikke være nogen hemmelighed

Seere har undret sig over valget af Christian Ulrik Hansen som "Bachelor". Nu svarer både han og TV 2 på kritikken
Der er meget, som seerne ikke ved om den røde løber i den nye sæson af "Bachelor"! Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Benedikte Brix, Frederikke Stage
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ: HER ER "BACHELOR"-NICKLAS' KENDTE FAR

Han har kun været forelsket én gang, og i dagens afsnit af "Bachelor" fortæller Christian Ulrik Hansen ærligt om, hvordan han bokser med både dates og kærlighed.

Det vækker naturligvis undren.

For hvorfor vælger TV 2 netop Christian til at være "Bachelor", når han ikke ligefrem er en jysk Don Juan? Det har hovedpersonen selv også undret sig over.

Annonce

- Det tænkte jeg faktisk også selv, det skal ikke være nogen hemmelighed. Da jeg blev kontaktet til ”Bachelor”, var jeg lidt skeptisk, og da jeg kom ind til castingen, stillede jeg også spørgsmålstegn ved det, fortæller tv-dateren til SE og HØR.

SE og HØR har også spurgt TV 2, hvorfor valget dog faldt på lige netop Christian med den mildest talt beskedne datinghistorik.

Christian Ulrik Hansen
"Bachelor"-profilen selv har også været meget skeptisk.
 Foto: Jesper Sunesen

- Vi kigger på mange parametre, når vi caster til "Bachelor". Vigtigst af alt er, at Christian inderligt ønsker at finde den eneste ene, og det gør ham til egnet "Bachelor"-kandidat, lyder TV 2's svar til SE og HØR.

Annonce

Svaret stemmer overens med den forklaring, som Christian selv har fået.

For selv om han ikke er blevet skudt i stykker af Amors pile gennem sine 31 år på planeten Jorden, så er han glad for at have fået muligheden for at være med i "Bachelor".

- De (produktionen) fortalte mig, at de synes, det var fedt, at jeg var meget anderledes og ikke var den her bestemte type. Som sådan leder de ikke efter en bestemt type og vil gerne have nogle, der er forskellige, forklarer han og uddyber:

Annonce

- Det, synes jeg, var meget fedt, og det gav mig en mere afslappet tilgang til det. Det er også derfor, at jeg fremover kunne sige, at jeg ikke var så god til det med dating, men at det var okay, fordi folk godt ved det.

Annonce

Sponsoreret indhold