Reality18. marts 2022

"Bachelor"-Casper vinder pris for Michaela-drama: Vil ikke nævne hendes navn

Casper Berthelsen beskriver det som et af sit livs værste oplevelser. Nu har han vundet en pris ved Reality Awards for at blive brændt af af sin udkårne.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da Michaela forlod Casper i lufthavnen, efter han havde havde givet hende sin sidste rose i "Bachelor", var det en kæmpe mavepuster for den første ungkarl i den danske version af datingprogrammet.

Men det var alligevel ikke så skidt, at det ikke var godt for noget: For den dårlige oplevelse betyder, at Casper Berthelsen nu kan kalde sig prismodtager.

- Det var nok ikke lige den pris, jeg havde håbet på at vinde, fortæller den nu forholdsramte "bachelor".

I interviewet med SE og HØR nævner Casper Berthelsen på intet tidspunkt Michaelas navn, men kalder hende "den person".

Er du så træt af hende, at du slet ikke vil nævne hendes navn?

- Jo, det vil jeg godt, men hvis hun vil være her i aften og har lyst til at udtale sig til dig, så synes jeg bare, du skal tage fat i hende, svarer Casper.

Se vinderinterviewet med Casper Berthelsen, der fortæller om en af de værste oplevelser i sit liv, i videoen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold