Reality2. august 2022

"Bachelor"-Casper efter brud med Sarah Jessica: Derfor slog jeg op

Casper Berthelsen fra "Bachelor" danner ikke længere par med Sarah Jessica Jeppesen. Nu sætter han for første gang ord på bruddet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Så lykkelige var Casper og Sarah Jessica til Zulu Awards tidligere på året. Nu er det slut.
 Video: Aller Media

Så gik den ikke længere mellem "Bachelor"-Casper og Sarah Jessica Jeppesen.

Mandag kunne Sarah bekræfte, at forholdet endegyldigt var gået i stykker, og tirsdag blev det så Casper Berthelsens tur til at sætte ord på bruddet.

- Jeg synes jo, at Sarah er et rigtig godt menneske, som har hjertet på det rette sted. Vi fandt bare med tiden ud af, at vi ikke var et match. Og derfor var det min beslutning at afslutte forhold, siger han til SE og HØR.

For Sarahs vedkommende lød forklaringen "forskellig livsstil", og her understreger Casper, at det ikke betyder, at fest og farver har været en større prioritet.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-02/_mho1230.jpg
Casper Berthelsen har tidligere dannet par med Sarah Jessica Jeppesen.
 Foto: Martin Høien

- Det er muligt, at det er det, nogen tænker. Men det er faktisk ikke tilfældet. Her handler det mere om at balancere familieliv, arbejdsliv, og at man også prioriterer at se sine venner og har hver sine fritidsinteresser.

- Jeg tror bare, at vores forståelse af at balancere de ting ikke harmonerede, siger han.

Ville ikke give op

Forholdet med Sarah Jessica Jeppesen har da heller ikke været en dans på roser for Casper, der først blev kendt som bacheloren i TV 2-programmet "Bachelor" i 2021.

Allerede i foråret var der tegn på knas i forholdet, efter Casper valgte at slette alle billeder af Sarah på sin Instagram-profil.

- Det skal da ikke være usagt, at der har været op- og nedture i forholdet, forklarer Casper om sin Insta-aktivitet.

- Der har været et par gange tidligere, hvor jeg også har været tæt på at afslutte forholdet. Men jeg vil også gerne kæmpe for det. Jeg er ikke sådan en, der bare giver op ved første nedtur.

Men denne gang blev det tilsyneladende for meget for "Bachelor"-stjernen. Han tror nemlig ikke på, at der håb for ham og Sarah længere.

- Jeg tror, vi er kommet til det punkt, hvor vi ikke finder sammen igen. Simpelthen fordi det har været under opsejling i så lang tid. Nu holder det ikke mere.

Casper Berthelsen var TV 2's første bachelor. Han fandt dog ikke den rette kvinde at give den røde rose til.
Casper Berthelsen var TV 2's første bachelor. Han fandt dog ikke den rette kvinde at give den røde rose til.
 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Da parret dukkede op på den røde løber sammen i februar havde piben ellers en helt anden lyd.

Der kunne Casper Berthelsen nemlig fortælle, at det forelskede par var klar til både bolig og baby, men bare fordi det ikke bliver med Sarah, så har Casper ikke sluppet de store fremtidsdrømme.

- Man er selvfølgelig altid skuffet, når et forhold ikke går, som man havde forestillet sig. Men det giver mulighed for at reflektere over, hvad jeg så vil. Jeg har nogle store forhåbninger for fremtiden.

- Jeg holder meget af at træne og holde mig i form med fitness, så det kommer jeg også til at bruge mere tid på. Og være der mere for min familie og venner.

- Og så vil jeg søge nye veje og udfordringer i mit arbejdsliv.

Sponsoreret indhold