Babs afslører sød hemmelighed: Gravid med sit første barn

(Foto: Dan Mariegaard)

Hun var kendt som den lidt vilde pige, der aldrig gik af vejen for en god brandert, da hun medvirkede i reality-programmet ”Kongerne”.

Men nu skal drinks og vilde byture snart skiftes ud med babygråd og bleskift.

Babs – med det borgerlige navn Sarah Skou Christiansen – venter nemlig sit første barn med kæresten.

Den glædelige begivenhed afslørede hun fredag aften på sin Facebook-profil, hvor hun lagde et scanningsbillede op af den lille baby, der lige nu ligger trygt og godt i hendes mave.

Til billedet skrev ”Kongerne”-baben, at hun ”glæder sig til at møde dig, lille du”, og at hun var ”forelsket”.

Selv om Babs var en bramfri og ærlig pige på skærmen i ”Kongerne”, har hun været anderledes hemmelig, når det kommer til, hvem der har stjålet hendes hjerte – og hvem der altså skal være far til hendes barn.

Hvornår den lille ny ser dagens lys, har hun heller ikke afsløret. Men det bliver hvert fald engang i 2017.

Vi ønsker stort tillykke!

Se et stort galleri med Babs herunder:

Galleri Babs

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close