Reality23. september 2022

Asbjørn "Tyren" Nielsen er blevet single: Ekskæresten deler kryptisk melding

Kærligheden er brast for den tidligere "Ex on the Beach"-stjerne
Asbjørn "Tyren" Nielsen og hans kæreste er gået fra hinanden.
Asbjørn "Tyren" Nielsen og hans kæreste er gået fra hinanden.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Nej, mig og Asbjørn er ikke sammen mere.

Sådan lyder det fra Isabella Monberg Johansson, der i en story på Instagram bekræfter, at hun og realitypersonlighden Asbjørn "Tyren" Nielsen er gået fra hinanden.

Hun deler ligeledes en noget kryptisk melding omkring årsagen til bruddet.

- Jeg ønsker ikke at gå i detaljer om hvorfor, da jeg ikke har lyst til at udstille noget, skriver hun.

Isabella Monberg Johansson skriver videre, at hun er "rigtig ked af alt, der er sket".

- Så jeg har brug for ro og håber derfor virkelig, at I vil respektere mit privatliv og ikke skrive mere til mig omkring mit tidligere forhold.

Asbjørn "Tyren" Nielsen har i skrivende stund ikke udtalt sig om bruddet, der måske kan komme som en overraskelse for nogen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Asbjørn og Isabella, mens alt stadig var fryd og gammen.
Asbjørn og Isabella, mens alt stadig var fryd og gammen.
 Foto: Privat

I hvert fald er det ikke mere end få måneder siden, at han til SE og HØR fortalte, hvor begejstret han var for sin dengang nye kæreste.

- Hvis man skal beskrive min type, så er det 100 procent hende. Hun er supernaturligt smuk, og når man vågner op og kigger på hende, så ligner hun sig selv. Hun er smuk hele tiden.

"Ex on the Beach"-stjernen sagde videre, at han slet ikke var i tvivl om, at Isabella Monberg Johansson var den helt rigtige for ham.

- Alle de kærlighedsfilm man ser, hvor personerne rigtigt begærer hinanden, har lyst til hinanden og ikke mindst er stolte af hinanden, troede jeg KUN fandtes på film. Men man skulle åbenbart bare møde Isabella. Så blev det pludseligt virkeligt.

Ligesom de fleste film så viste det sig dog altså, at deres forhold alligevel også havde en slutning.

Sponsoreret indhold