Anni Fønsby: Back in business
Mens Anni Fønsby sidder spjældet i Odense, skal livet ude i virkeligheden gå videre og behov tilfredsstilles.
Derfor er i alle tilfælde ét af de bordeller, den barmfagre jetsetter er sigtet for at drive, nu genåbnet. Det skriver Ekstra Bladet i dag.
Avisen har besøgt alle de adresser, hvor Anni Fønsby angiveligt skulle være bordelbagmand. Og i Hasselager lidt uden for Århus er der igen gang i lagengymnastikken.
"Døren er åben. Gå bare ind", står der på døren. Avisens reporter kom dog ikke længere end til næste dør, hvor han blev afvist, da han præsenterede sig.
De øvrige bordeller - Randerspigerne i Randers, i Albanigade i Odense, A-gruppen på Østerbro i København, Ringstedmodellerne i Ringsted - var imidlertid lukket ned. Som de har været det, siden Anni Fønsby blev fængslet.