Reality15. april 2021

Anne Plejdrup i vild forvandling: Fra sød nordjyde til vild københavner

Blot to år efter sejren har Anne Plejdrup gjort comeback i "Paradise Hotel". Men på de små to år er der sket en hel masse med den engang så uskyldige nordjyde, som nu er blevet ærkekøbenhavner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ingen ringere end Anne Plejdrup har gjort comeback til "Paradise Hotel", og hun er tilbage på fuld skrue.

Danskerne mødte den festgalde morsing for første gang i 2019, da hun som bare 18-årig medvirkede i TV3-hittet for første gang.

Her virkede hun ved første øjekast som en stille og rolig nordjyde, som dog godt kunne finde ud af at feste. Og det må man sige, at hun kunne.

På sin første dag på hotellet knaldede hun med Teitur Skoubo, som hun i sidste ende blev snydt af i troskabstesten, hvor færingen løb med 300.000 kroner og efterlod Anne med et stort, fedt nul.

Foruden den buldrende entré gjorde frøken Plejdrup sig også bemærket ved at have historiens første trekant på "Paradise Hotel". Det skete i fællesskab med Jonass Jannec Jensen og Sarah Tiedt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/anne_p_2.jpg
 Foto: TV3

Anne er tilbage i Mexico, og hun er tilbage for at hive penge med hjem (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

Siden hun kom hjem fra sit første ophold i Mexico, er der sket en hel del med den gode Anne. Der gik ikke lang tid, før hun lagde Mors fuldstændig bag sig.

Anne rykkede til hurtigt til København, og livet i hovedstaden tog hun hurtigt til sig - på alle måder.

Læberne blev forholdsvis snapt fyldt med filler, og paradisoen havde nærmest adresse på samtlige københavnske natklubber, indtil corona gjorde sit indtog.

Det er til at se, at Anne har gennemgået lidt af en forvandling fra "Paradise"-ophold nummer et og til nu. Der er kommet en hel del tatoveringer på tv-skønheden, og kroppen ser væsentligt mere trænet ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annep.png
 Foto: Janus Nielsen/NENT Group

På billedet til højre er Anne bare 18 år og helt ny i faget, da hun skulle have taget billeder til "Miss Paradise". Der er sket lidt siden da (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

Det bliver spændende at se, om vi får en helt ny version af Anne at se på "Paradise".

Denne gang ved vi dog, at hun i hvert fald møder kærligheden. Den populære paradiso er nemlig blevet kærester med Nikolaj Hvidman, som er en del af startcastet.

Sponsoreret indhold