Reality11. november 2019

Anne og Boris afslører: Hun var den værste roommate

Boris Laursen og Anne Plejdrup har brugt sommeren i "Kollektivet", der netop har haft premiere på Viafree. Men det var ikke alle deres roommates, som de kom lige godt ud af det med

I 20 afsnit har tv-seere kunnet følge med i realitystjernernes op- og nedture, når de blev placeret sammen i en lejlighed i hjertet af København.

Men det var ikke alle i "Kollektivet", der kom lige godt ud af det med hinanden.

Nu afslører Boris og Anne, hvem de ser som den dårligste roommate i årets udgave af "Kollektivet".

Det gjorde de, da de forleden var en tur forbi SE og HØR's tv-studie.

Til at starte med er der en lille smule uenighed imellem de to realitystjerner, for Boris mener, at Monique er den dårligste, imens Anne mener, at det er Sami, der skal have titlen.

- Hun havde den dårligste attitude i hele verden, lyder det fra Boris, da han skal fortælle, hvorfor Monique fortjener titlen som den dårligste roommate.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191107_wen_-_sh_17.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Anne Plejdrup og Boris Laursen var forleden forbi SE og HØR's tv-studie. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Hun var der kun for spons og følgere, forklarede Boris yderligere om Monique.

Anne synes dog ikke helt, at Monique skal have titlen alene.

- Til sidst kom jeg godt ud af det med Monique, for hun var ikke ligeså slem, som jeg regnede med, men hun kom ind med en virkelig dårlig attitude, lyder det fra Anne, der fortsætter:

- Sami og hans fucking håndeksem.

Dermed må Monique og Sami altså dele titlen som den dårligste roommate i årets udgave af "Kollektivet".

Har du endnu ikke fået set "Kollektivet", kan alle 20 afsnit ses på Viafree.

Sponsoreret indhold