Annonce
RealityI går

Anna Seneca trodser rollen som mor: Vil stadig knalde på tv

Hun er blevet 30 år og er mor til en søn på fem, men det betyder ikke, at der bliver lagt låg på Anna Seneca i "Paradise Hotel"
Det kan godt være, at hun er blevet mor, siden hun sidst var med i "Paradise Hotel", men det får ikke Anna Seneca til at ændre på sig selv. Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ: ANNA SENECA INDBERETTET TIL KOMMUNEN

Siden hun var med i "Paradise Hotel" første gang i 2020, er der sket rigtig, rigtig meget med Anna Seneca. Den største forandring er naturligvis, at den nu 30-årige realitystjerne blev mor for fem år siden.

Annonce

De fleste ville måske tænke, at når man både er blevet ældre og mor, så er der ting, man ikke længere har lyst at gøre for rullende kameraer. Sådan fungerer Anna ikke.

Det fortæller hun i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

- Inden jeg tog ned til den her sæson af ”Paradise”, sad jeg ikke og tænkte, at nu er jeg mor, så nu skal jeg gøre sådan eller ikke gøre sådan.

Annonce

- Men jeg er blevet ældre, og jeg er blevet mor, så derfor tænker og agerer jeg anderledes, end jeg gjorde første gang, jeg var med, forklarer Seneca.

Anna Seneca
Annas "Paradise"-comeback har ladet vente på sig. Første gang, hun var med i Viaplay-hittet, var i 2020.
 Foto: Gregers Overvad

I podcasten slår Anna ganske klart fast, at hun før afrejsen til Mexico ikke forbød sig selv at have sex på tv. Hvis det skete, var det fint, men det var heller ikke et erklæret mål for hendes deltagelse i realityprogrammet.

Annonce

- Jeg er jo ikke blufærdig, og jeg er ikke en, der gør sådan noget (sex på tv red.) til skamme. Så jeg gik ikke ind med tanken om, at det må jeg ikke. Jeg gik heller ikke ind med tanken om, at nu skal jeg bare være nøgen på tv, siger Seneca.

Ikke bange for nøgenhed

Anna er helt med på, at hendes søn Mio en gang i fremtiden kan læse artikler og måske endda se klip, hvor hendes mor og far går til den under lagenerne på "Paradise".

Annonce

Alligevel har hun ikke tænkt sig at begrænse sig i sin anden omgang i Mexico.

- Jeg vil rigtig gerne lære Mio – og det her skal ikke seksualiseres – fordi jeg kommer selv fra en familie, der ikke er blufærdig, der ikke er forskrækkede over at være nøgne…

Men der er også forskel på at være nøgen og så have sex på tv?

- Ja, men du spurgte, om jeg vil være blufærdig på Mios vegne. Og jeg skal ikke lære Mio noget igennem ”Paradise”, men jeg er ikke blufærdig, vi er ikke blufærdige i min familie. Min far og mor har aldrig været bange for nøgenhed, det er vi heller ikke herhjemme, og det er Mio heller ikke, lyder det fra Anna.

Annonce

Når Mio bliver gammel nok til selv at bevæge sig rundt på internettet, mener Anna, at de "værste" ting med hende er sorteret væk og fjernet.

Alligevel tænker hun da over, hvordan hun og Oliver skal håndtere det, når den tid kommer.

- Jeg ved ikke, om jeg frygter det. Det, synes jeg, er et forkert ord at bruge, men jeg tænker over, hvordan vi skal håndtere det til den tid, og hvordan vi skal omfavne Mio, forklarer Anna.

Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Anna Seneca på samtlige podcasttjenester!

Annonce

Sponsoreret indhold