Annonce
Reality3 timer siden

Anna Seneca står helt fast: Vil ikke slutte fred med Christel Trubka

De var bedste veninder i mange år, men nu taler Anna Seneca og Christel Trubka slet ikke sammen. Spørger man førstnævnte, kommer de to ikke til at blive venner igen
Konflikten mellem Anna Seneca og Christel Trubka fortsætter! Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ: ANNA SENECA HAR FUNDET KÆRLIGHEDEN

Fuldstændig uadskillelige. Sådan kan det nu tidligere venskab mellem Anna Seneca og Christel Trubka bedst beskrives.

De to "Paradise"-stjerner og OnlyFans-kreatører lavede alt sammen, og hvis den ene dukkede op på den røde løber, var det helt sikkert, at den anden ankom få sekunder senere.

Annonce

Sådan er det ikke længere. For en måned siden afslørede Anna nemlig, at venskabet med Christel er lagt i graven, og i det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" sætter Seneca flere ord på venskabsbruddet.

- Vi er stadig ikke på talefod, slår Anna helt fast.

Men selv om de ikke taler sammen, så føler hun ikke et behov for at tale dårligt om Christel. Det er også grunden til, at Anna ikke råber op om, hvad årsagen til deres konflikt er.

Annonce

- Selv om vi ikke er på talefod, så har jeg stadig respekt for Christel. Om hun har respekt for mig, ved jeg ikke. Vi har delt mange stunder, og vi har delt mange år sammen, siger hun i podcasten.

Anna Seneca, Christel Trubka
De var bedste veninder, nu er de ingenting, og spørger man Anna, er der ingen forsoning på vej med Christel.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Da Anna bliver spurgt til, om hun tror, at striden med Christel kommer til at være for evigt, bliver hun pludselig noget mere fåmælt.

- Det ved jeg ikke…

Hvad hvis det står til dig?

- Jamen, jeg er et andet sted.

Jeg gav dig ellers muligheden for at række hånden ud…

Annonce

- Ja, men det har jeg ikke brug for. Jeg er præcis, hvor jeg skal være

Og du har ikke brug for Christel?

Svaret til det sidste spørgsmål endte med at være larmende tavshed. Det kan jo nogle gange sige mere end ord.

Du kan se det hele i videoen øverst i artiklen og høre hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Anna Seneca på samtlige podcasttjenester!

Annonce

Sponsoreret indhold