Reality29. marts 2022

Anna Seneca om tiden efter utroskab: Det er så ubehageligt

I en ny podcast fortæller Anna Seneca, hvordan det føles, når noget så privat som utroskab udstilles på nettet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Det kommer virkelig bag på mig, hvor mange meninger, holdninger og følelser der florerer over mit hoved – på mine vegne, siger “Paradise”-stjernen, der også understreger, at andre kun kender til en brøkdel.

– Jeg er vant til, at rygter bliver spredt og meninger og holdninger delt, men det her er nok det vildeste, jeg har været ude for, når det kommer til antagelser og rygter, og en fjer bliver til 10.000 høns.

På trods af, at hun tydeligvis er træt af alle rygterne, så vil Anna Seneca dog ikke fortælle, hvad der reelt er sket. I podcasten fokuserer hun og værten på, hvordan det føles.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/016_reality_awards_2020_roed_loeber_2sl0420.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Anna Seneca og Oliver Erngart. Foto: Søren Lamberth

Anna Seneca fortæller, at hun før har følt, at det er en del af livet som realitydeltager og influent, at ens personlige oplevelser kommer ud i offentligheden, men nu har hun skiftet mening.

– Jeg tror, det er, fordi tingene ikke kom for tæt på. Der har jeg selv haft styringen på en eller anden måde. Hvor nu når det til helt nye højder. Stod det til mig, så var alt det her inden for vores fire vægge, fortsætter paradisoen, der dog alligevel har valgt at tale med pressen om episoden.

Ubehagelige kommentarer

Anna Seneca oplever, at fans og følgere forsøger at hive detaljer ud af hende, som var hendes liv et realityprogram, forklarer hun. Hun føler, at de mener at have krav på at kende alt til hendes privatliv.

– Jeg ved ikke engang, om jeg nogensinde bliver klar til at dele de ting, som nogen spørger om, fordi det ligger så dybt i mig, og det er så privat.

Realitystjernen fortæller også, at det er, når den pæne Instagram-facade krakelerer, at opmærksomheden stiger.

– Når der kommer noget rigtig grumset, så er det der, folk de bider på. Jeg vil ikke ønske det for mig værste fjende. Og dem har jeg et par af – i hvert fald nu. Og jeg vil vitterligt ikke ønske det for dem. At stå i det her.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/image0_2.jpeg
 Foto: Privat

Anna Seneca og Oliver Erngart blev i maj 2021 forældre til sønnen Mio. Foto: Privat

Anna Seneca har fået en ny morgenrutine, hvor hun som det første tjekker, om der er kommer ubehagelige kommentarer på hendes Instagram-billeder. Noget, der giver hende ondt i maven, fortæller hun.

– En ting er, når folk skriver en privatbesked til mig. Den kan jeg vælge at svare på eller ikke svare på. Men det værste er – og sådan har det været i to og en halv uge nu – at jeg står op, og så tjekker jeg min telefon, for jeg skal være sikker på, at folk ikke har kommenteret mine billeder. For det er der, der kommer rigtig ubehagelige kommentarer, forklarer paradisoen, der dog har valgt ikke at benytte sig af Instagrams mulighed for at lukke kommentarfeltet.

Sammenligner sig med Medina

De ubehagelige kommentarer, Anna Seneca modtager, går blandt andet på, at hun er svag eller ignorerer det, der er sket, og hun er ikke bleg for at blokere afsenderne.

Realitystjernen gør sig mange tanker om, at fremmede mennesker gider bruge tid på at skrive kritiske spørgsmål til hende midt om natten.

– Jeg sad og tænkte på vej i bilen, da jeg kørte herind: “Hvis nu, det var Medina, og der var kommet alle mulige overskrifter om hende og hendes parforhold – de har jo også et barn – jeg ville jo aldrig gå ind og kommentere på hendes billeder og sige: ’Er I stadig sammen?’ eller ’er du smuttet fra ham?’ Det er så fjernt for mig.”

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/abc03289.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Anna Seneca i sæson 16 af "Paradise Hotel", hvor hun mødte "Love Island"-vinderen Oliver Erngart. Foto: Nent Group/Janus Nielsen

– Jeg er der ikke endnu

I podcasten har en række lyttere sendt spørgsmål ind, og en vil blandt andet vide, og Anna stadig er kærester med Oliver Erngart.

– Jeg kan virkelig godt forstå, at der er rigtig mange mennesker, der er nysgerrige på det punkt. Men det er, som om jeg ikke kan få lov til at tage den tid, jeg har brug for. Folk vil have et svar NU, siger Anna Seneca, der oplever, at folk antager, at parret har glemt episoden eller stadig er sammen, selv om hun stadig mærker efter og ikke har sagt noget om parrets status.

– Det er nok det mest ubehagelige, jeg nogensinde har været i, fordi det gør, at jeg nogle gange ikke føler, at jeg har plads til at føle, hvad jeg egentlig føler.

Den nybagte mor fortæller også, at hun modtager mange efterspørgsler på gode råd om, hvordan hun er kommet videre, og hvordan hun har tilgivet Oliver Erngart.

– Jeg er der ikke endnu.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vanolian.png
 Foto: Søren Lamberth

Olivers utroskab blev offentliggjort med "skyggekvinden" Vanessa Johannsens ord, og det går Anne Seneca på. Foto: Søren Lamberth

Hele følelsesregisteret

Tiden efter utroskaben er især hård, fordi det ikke er parret selv, der valgte at fortælle omverdenen om det. Da Vanessa Johannsen delte sin side af sagen, tog hun beslutningen for dem.

– Jeg kommer hele mit følelsesregister igennem nok 15 gange om dagen, og jeg har vitterligt følt mig så lille og så magtesløs, fordi det er det dybeste, allermest private, der er kommet ud. Som om det er en eller anden serie, folk skal følge med i, forklarer Anna Seneca i podcasten.

– Det er ikke mine ord! Og det er det, der gør det så ubehageligt.

Paradisoen havde ellers gjort sig nogle tanker om, hvordan hun kunne lukke folk ind, og hvad hun i så fald ville dele, men der nåede hun ikke til.

– Så bliver den del taget fra mig. For jeg er ikke kommet til det punkt, at nu har jeg noget at dele, og så er der en anden, der tager den fra mig med, hvad hun vil sige om det.

– Og det er det, der har været så hårdt. For det er ikke mine ord.

Sponsoreret indhold