Reality7. maj 2021

Anna Seneca og Oliver Erngart som forældre: Stress og endeløs lykke

For første gang siden sønnen Mio kom til verden, har Anna Seneca og Oliver Erngart givet et interview. De nybagte forældre taler åbent om en stressende og hård fødsel, som heldigvis er endt mere lykkeligt, end man kunne ønske sig.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En vaskeægte "Paradise"-baby kom i onsdags til verden, da Mio Seneca Haulund Erngart meldte sin ankomst. Hans forældre Anna Seneca og Oliver Erngart fortæller til SE og HØR, at de svæver på en lyserød sky.

Det er tydeligt at høre på de nybagte, at de stadig er en smule overvældede over nu at kunne kalde sig forældre. Stoltheden brager ud igennem telefonhøjtaleren.

- Vi har det dejligt. Hun er en power-woman, hold kæft hvor er jeg stolt af hende, lyder det fra Oliver til SE og HØR, mens hans bedre halvdel lytter taknemmeligt med.

Det hele startede dog ikke på skinner for "Paradise"-parret. Da Anna ankom med veer til Roskilde Sygehus, fik de at vide, at der ikke var plads, og at de derfor måtte køre 115 km. sydpå til Nykøbing Falster for at føde.

- Jeg tror ikke, Anna fattede så meget. For mig var det rigtig stressende at være i, og det var den mest pressede situation i hele mit liv, fortæller Oliver, som bliver bakket op af Anna:

- Oliver var mere i det mentalt, og jeg var mest i det fysisk, lydet det fra den nybagte mor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/image0_2.jpeg
 Foto: Privat

Mio meldte hurtigt sin ankomst og de stolte forældre bød ham hjerteligt velkommen til verden (Foto: Privat)

Nej til lattergas

Heldigvis fik Oliver - i samarbejde med sin svigermor - slået fast, at Anna, som havde mange voldsomme veer, ikke skulle ud på en 115 km. lang køretur i myldretiden.

- Det er vi evigt taknemmelige for. Roskilde Sygehus har det sødeste personale, siger den nybagte far.

Selve fødslen gik relativt hurtigt, da Anna endelig havde fået lov til at føde i domkirkebyen.

- Jeg synes faktisk, at det gik helt vildt godt, i forhold til at det gik så hurtigt. Jeg er glad for det, og at det ikke var en todøgnsfødsel, fortæller Anna.

Da smerterne var på sit højeste, blev hun tilbudt lattergas for at tage det værste. Efter et hiv eller to valgte hun dog at klare fødslen helt uden hjælpemidler.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_206_1sl0153.jpg_0.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Anna og Oliver mødte hinanden i 2020-udgaven af "Paradise Hotel" og har været kærester lige siden (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Jeg ville hellere være i det, så det holdt jeg hurtigt op med. Men det gjorde jo fucking ondt, fortæller Anna.

Mio med de gode lunger

Da SE og HØR taler med Anna og Oliver er Mio i fuld gang med at få sig en lille aftensnack hos sin mor.

Og den lille fyr har det godt, slår hans forældre fast. Han fylder rummet med kærlighed - og lidt gråd.

- Han er dejligt stille, men når han er utilfreds, får vi besked rimelig hurtigt, griner Oliver, som bliver suppleret af Anna.

- Hans lunger virker, lad os sige det sådan, slutter Anna af med et stort smil.

Sponsoreret indhold