Reality5. maj 2021

Anna Seneca føder snart: Vandet er gået

Meget snart bliver to til tre for "Paradise"-parret Anna Seneca og Oliver Erngart. Vandet er nemlig gået, og nu venter de to kommende forældre i spænding, fortæller Oliver til SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et nyt familiemedlem melder snart sin ankomst hos "Paradise Hotel"-parret Anna Seneca og Oliver Erngart.

Termin er lige rundt om hjørnet for Anna, som er højgravid med parrets første barn.

Og nu går der ikke længe, før paradisoerne sidder med deres søn i armen. Det afslører Oliver over for SE og HØR.

På sin Instagram-story har han netop fortalt, at Annas vand er gået, da hun her til morgen gik på toilettet for at tisse.

- Vandet er gået, jubler den veltrænede tv-gut, mens man kan høre Anna ude fra toilettet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_206_1sl0153.jpg_0.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Snart kan Anna og Oliver kalde sig for mor og far (Foto: Søren Jul Lamberth)

De ni måneders ventetid er snart ovre, og inden længe kan de to paradisoer møde deres søn, som allerede har fået navnet Mio.

- Vi skal vente fire timer, og så skal vi ringe, hvis veerne tager til, fortæller Oliver til SE og HØR.

På sin Instagram har Anna flittigt opdateret sine følgere under sin graviditet, og mange venter helt sikkert i spænding på, at den lille fyr melder sin ankomst.

Anna og Oliver blev kærester, da de mødte hinanden i 2020-udgaven af "Paradise Hotel".

Siden da har de været uadskillelige, og det forelskede reality-par kan nu snart kalde sig forældre til sønnen Mio.

Sponsoreret indhold