Reality7 timer siden

Anna Due reagerer på uønsket tv-comeback: Jeg har lavet fejl

Den tidligere paradiso er ikke tilfreds med, at sæson 9 af ”Paradise Hotel” er tilbage på Viaplay
Anna Due frygter for genudgivelsen. Og det er ikke kun for sig selv.
Anna Due frygter for genudgivelsen. Og det er ikke kun for sig selv.
 Foto: Søren Jul Lamberth

For 12 år siden medvirkede hun i ”Paradise Hotel”.

Og bedst som hun troede, at det var et overstået kapitel, måtte hun tro om igen.

For Viaplay har nemlig valgt at genudgive et hav af de tidligere sæsoner af ”Paradise Hotel”.

Det gælder også sæson 9, hvor Anna Due var at finde blandt paradisoerne.

Og det er hun langt fra tilfreds med.

I et opslag på Instagram reagerer hun på genudgivelsen, og hun frygter, at det kommer til at ramme hende.

- Det er virkelig mærkeligt og ærligt talt ret hårdt, at vores gamle Paradise-sæson bliver sendt igen. Jeg har ikke haft noget at sige i den beslutning, og jeg håber, I vil respektere, at jeg ikke har lyst til at kommentere mere på det, skriver hun og fortsætter.

- Det er over 13 år siden nu. Jeg har lavet fejl – nogle store – og det står jeg ved. Men jeg er ikke den samme i dag. Jeg har udviklet mig, lært, og fundet en helt anden ro i livet.

Og man må i den grad sige, at Anna Due er et andet sted i livet i dag.

Tilbage i 2014 blev hun nemlig mor.

Det gjorde hun til sønnen Villian.

Og netop Villian er en af hovedårsagerne til, at hun frygter for genudgivelsen.

- Villian er det vigtigste i mit liv. Derfor ville det gøre ekstra ondt at modtage hårde beskeder om noget, der hører fortiden til, skriver hun og fortsætter.

- Jeg håber, I vil tænke jer om, inden I skriver. Ikke kun for min skyld, men også for hans. Han fortjener ikke at vokse op i skyggen af noget, jeg gjorde som ung og usikker. Hvis du vælger at skrive grimt til mig, så siger det faktisk mere om dig end om mig. For hvis du stadig har behov for at dømme en version af mig, der ikke findes længere… har du så selv rykket dig?

Anna Due fik sønnen sammen med paradisoen Martin Hjort, der gik under navnet ”Ham den gamle”, som deltog i samme program.

Deres forhold holdt dog ikke. Og de gik fra hinanden i 2015.

Senere forsøgte de at finde sammen igen – men måtte til slut kaste håndklædet i ringen.

Anna Due fandt dog kærligheden på ny. Men for lidt over et halvt år siden slog kæresten op med hende.

Og det over telefon.

Det brud kan du læse meget mere om her.

Sponsoreret indhold