Reality18. maj 2016

Anna Due overfaldet af gift mand: Jeg blev så bange

Anna Due havde sidste år en meget ubehagelig oplevelse, da hun blev ”overfaldet af en gift mand” i sit eget hjem. Det er dog først nu, at hun har mod på at dele sin oplevelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anna_due_privat.jpg
 Foto: Privat/Anna Due

Han virkede umiddelbart som en ”sød fyr”. Og derfor var Anna Due da heller ikke særlig bekymret, da hun sidste år inviterede en mand op i hendes lejlighed til en kop kaffe og en hyggesnak.

Men besøget gik bestemt ikke, som Anna Due havde håbet. Faktisk endte det med at være ganske ubehageligt – manden, som var gift, endte nemlig med at ”overfalde” den tidligere Paradise Hotel-deltager.

Selv om oplevelsen fandt sted sidste år, er det først nu, at hun har haft mod på at fortælle om den.

Og det gør hun nu i et indlæg på sin blog:

- Vi sad på altanen, og jeg ville lige ind efter noget vand, da der var ret hooot den dag… Lige pludselig bliver jeg kastet ned i sofaen, og han begynder at kysse mig, sådan ret heftigt. (Han havde været her i fucking 20 min, slap dog af)... Det skræmte mig lidt, og det kom meget uventet og pludseligt, så jeg skubbede ham væk, skriver Anna Due i et opslag på sin blog.

- Men han blev ved og ved, selvom jeg sagde fra (ragede og kyssede)… Jeg blev så bange, at jeg følte jeg blev nødt til at køre med på den, for jeg vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle gøre eller hvad han kunne finde på, skriver Anna Due på sin blog.

Til sidst lykkedes det Anna Due at få manden til at forstå, at hun ikke var interesseret i, at de gik så hurtigt frem. Det lykkedes hende at få manden til at forstå, at han skulle forlade hendes lejlighed.

- Men lige inden han skulle ud af døren, tog han fat i mig og skubbede mig ind mod muren… Fuck fuck fuck… Mit hjerte hamrede og jeg fik ondt i maven, men igen kom jeg ind på, at vi nok skulle hygge næste gang! Så sagde han “Jamen det kan jeg jo ikke, det skal være hurtigt”… Så spurgte jeg sådan, hvorfor? Ved i hvad, så har manden løjet lige fra start! Han var ikke ved at blive skilt, han boede stadig sammen med konen og han ville egentlig bare gerne have en affære … WTF!!!! Han skulle bare ud, ud med det samme… Denne gang var jeg lige glad.. Jeg råbte at han skulle gå, NU! Ellers ville jeg opsøge hans kone, skriver Anna Due på sin blog.

Du kan læse hele blogindlægget her.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_79.png

Sponsoreret indhold