Reality13. juni 2024

Andreas W fik Peters rose: Der er ingen tvivl om, at jeg passer bedre med Sofie

Andreas Weesgaard havde fået et chok, hvis Sofie havde fulgt sin oprindelige plan og sendt ham hjem til fordel for Peter
Peter Vesterager sendes ud af "Bachelorette", og Andreas W er uvidende om, at det skulle have været ham.
 Video: TV 2

LÆS OGSÅ: Her er brevet, du ikke så i ”Bachelorette”: Gemt i kufferten

Andreas Weesgaard står på afgrundens rand i ”Bachelorette”, da ugens roseceremoni finder sted. I sidste minut bliver han reddet, da Sofie Martinusen skifter mening og i stedet sender Peter hjem.

Men den rolige og digtskrivende bejler aner intet om, at han var lige ved at blive smidt ud af den aalborgensiske blondine.

– Det var jeg overhovedet ikke klar over. I det moment tror jeg bare, at Sofie har det lidt svært med valget. Jeg tænker, at hvis hun ikke vil mig, så er den helt gal, fortæller Andreas Weesgaard åbenhjertigt til SE og HØR.

– På det her tidspunkt er mine følelser for Sofie ret stærke. Det er noget tid siden fisketuren, men vi har haft nogle rigtig gode snakke til minglingerne, og hun har sagt, jeg skal være tålmodig.

Selv om man selvfølgelig aldrig kan vide sig helt sikkert i et datingformat på tv, havde Andreas W altså slet ikke opdaget, at han var på vej hjem lige inden.

Da Sofie har en enkelt rose tilbage og kan vælge mellem ham og Peter, har han en god mavefornemmelse.

Mads og Andreas W krammer, efter Andreas har fået Sofies sidste rose ved ugens ceremoni.
Mads og Andreas W krammer, efter Andreas har fået Sofies sidste rose ved ugens ceremoni.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

– På det her tidspunkt for roseceremonien står jeg med en følelse af, at jeg ikke er sikker på, at Sofie vælger mig – men havde hun IKKE gjort det, så havde jeg fået et chok.

– Da Petra siger, at man skal gøre, hvad man føler for, tror jeg bare, at Sofie havde lidt svært ved valget og var lidt forvirret – jeg vidste ikke, at hun tvivlede på, om det skulle være mig eller Peter.

Det er først ugen efter, Andreas W finder ud af, at Peter faktisk skulle have haft hans plads.

– Jeg bliver forvirret. Men jeg tror, det er, fordi der er gået længe, siden vi var på date, og hun har mange andre fyre, som også er interesserede i hende.

Var det gået efter Sofies oprindelige plan, hvor Peter var blevet, og Andreas W var sendt hjem, mener han, at det også ville chokere de andre mænd i villaen.

Andreas W mener, at han passer bedre sammen med Sofie, end Peter gør. Han synes også, at Peter har en ærgerlig tilgang til at date i programmet.
Andreas W mener, at han passer bedre sammen med Sofie, end Peter gør. Han synes også, at Peter har en ærgerlig tilgang til at date i programmet.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Der tror jeg, alle ville tænke ”hvad?” og blive forvirrede, også de andre drenge, som jeg snakker godt med. Vi kender hinanden utroligt godt – så godt, at vi rent matchmæssigt kunne matche os bedre med pigerne, end de kan, fordi vi bruger så meget tid sammen.

– Der ved man, hvilken type, Peter er, og der er ingen tvivl om, at jeg passer bedre med Sofie. Så det ville være virkelig mærkeligt, hvis hun havde valgt ham frem for mig.

En af grundene til, at Sofie sender Peter hjem, er hans mere offensive tilgang til dating. Og Andreas W bifalder heller ikke hans metoder.

– Jeg synes, det er en ærgerlig måde at gå til det på. Jeg har en lille smule svært ved det, for jeg gik selv ind i programmet med fuldstændig ærlige intentioner om at vise, hvem jeg er, siger han og fortsætter:

– Alle stiller op, fordi de føler, de er et match, men den eneste måde, man kan finde ud af det på, er ved at være bundærlig. Peter prøver at overleve på at charme i stedet for at åbne sig og vise, hvem han er. Det er ærgerligt, for der er en anden side af Peter, og den får han bare ikke vist.

Andreas W skriver et digt til Sofie, som hun tager godt imod.
Andreas W skriver et digt til Sofie, som hun tager godt imod.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Andreas Weesgaard forklarer sin fornemmelse for roseceremonien og opfattelse af hans og Sofies forhold med, at der er sket meget mellem dem, som seerne ikke har fået indblik i.

– Der er mange ting, der er gået tabt, og det er lidt synd, klipningsmæssigt. Man hører mig ikke sige så meget på tv, men i realiteten har vi en virkelig god kemi, og jeg ligger godt.

– Der er desværre bare ikke klippet så meget ind fra vores sidste date, som var fisketuren, og det er lidt ærgerligt, for at være helt ærlig. Vi talte også fint til sidste mingling, hvor vi kommer meget ind på hinanden og taler om vores familier og så videre.

Til denne mingling havde Andreas W skrevet et digt, som han læser op for Sofie.

– Jeg føler mig en smule presset til det, fordi folk gør en masse ting til mingling, og det er det eneste tidspunkt, jeg kan snakke med hende. Så jeg ville bare gøre noget andet, end at sige, jeg gerne ville på date. Det er lidt grænseoverskridende, for jeg har aldrig skrevet et digt til en pige før.

Læs digtet her:

Andreas W skrev sit allerførste digt for at imponere Sofie Martinusen. Kort efter var hun lige ved at sende ham hjem. Men det anede han ikke.
Andreas W skrev sit allerførste digt for at imponere Sofie Martinusen. Kort efter var hun lige ved at sende ham hjem. Men det anede han ikke.
 Foto: Privat

Sponsoreret indhold