Reality13. oktober 2022

Amanda Sascha efter bruddet: - Det er svært

En helt ny tilværelse som single er det, som Amanda Sascha skal vænne sig til. Nu fortæller hun om bruddet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR mødte Amanda Sascha på den røde løber til åbningen af "Horror in the old aquarium".
 Video: Dan Mariegaard

For bare en uge siden bekræftede Amanda Sascha over for SE og HØR, at hun er blevet single.

Forleden mødte vi "Robinson"-stjernen på den røde løber til åbningen af "Horror in the old aquarium".

Her fortalte hun, at det ikke har været nemt for hende at gennemgå et brud med nu ekskæresten, mens hun er et offentligt kendt ansigt.

- Det er altid svært, når hele Danmark sidder og har input til hvorfor og hvorledes, og de gerne vil vide en masse, siger Amanda til SE og HØR.

Amanda Sascha
Amanda Sascha skal nu vænne sig til at være single.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Efter bruddet med ekskæresten Ilir har det været hårdt for Amanda, at hendes mange følgere vil vide så meget som muligt, men hun har det okay efter omstændighederne.

- Det gør det lidt mere besværligt, men jeg har det egentlig okay. Jeg er rimelig fattet med min beslutning, og jeg synes, det er det rigtige for mig, fortæller hun.

Bruddet er stadig meget nyt, og det betyder også, at Amanda slet ikke er klar til at date på ny.

- Jeg tænker, at jeg fokuserer på min forretning og på mig selv og falder lidt til ro, smiler hun.

For en uge siden bekræftede Amanda Sascha, at hun og Ilir er gået fra hinanden.
For en uge siden bekræftede Amanda Sascha, at hun og Ilir er gået fra hinanden.
 Foto: Mikael Rieck

Men når hun er klar, så har "Robinson"-darlingen opskriften til sin kommende kæreste klar.

Hun fortæller, at han helst skal være ældre end hende, have styr på sit liv og generelt være mere moden.

Og selv om hun som en single reality-deltager nu har muligheden for at finde lige netop den fyr i et af de mange dating-programmer, der findes i Danmark nu, så er det ikke der, Amandas fokus er.

- Det har jeg ikke nået at tænke over endnu. Det hele er nyt, det er lige sket, og jeg har ikke gjort mig de vildeste tanker omkring alt muligt, slutter hun af.

Se hele interviewet med Amanda Sascha øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold