Reality24. august 2024

Amalies mor: - De må brænde i helvede

Charlotte Lytton Kejser giver ikke meget for Amalie og Mikkels forhold, og stod det til hende var parret ikke længere sammen
Amalies Szigethys mor Lotte Kejser er ikke begejstret for Amalie og Mikkels parforhold, der har været meget turbulent.
Amalies Szigethys mor Lotte Kejser er ikke begejstret for Amalie og Mikkels parforhold, der har været meget turbulent.
 Foto: Jacob Ljørring

For at sige det på godt dansk, så er er Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser, træt af Amalie og Mikkels tumultariske kærlighedsliv.

- Lidt koldt sagt så må de brænde i helvede med deres dysfunktionelle lort, men børnene bør man tænke på først, siger Charlotte Lytton Kejser i tv-serien "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv".

I tv-serien gør Charlotte Lytton Kejser det klart, at hun ikke ligefrem jubler over, at Amalie stadig er sammen med Mikkel Skelskov.

Hun er særligt oprørt over, at Amalie ikke forlod Mikkel, efter han ifølge Amalie tog deres to børn, Josephine og Hannah, omkring juletid sidste år uden hendes tilladelse.

- Hun har ikke psyken eller styrken til at sige 'Fuck dig'," siger Charlotte Lytton Kejser i serien.

Skal ikke styres af mor

Mikkel Skelskov er heller ikke just begejstret for Amalies mor, Charlotte, da han mener, at hun har en tendens til at ville kontrollere Amalies liv.

- Amalie er en voksen kvinde, og en voksen kvinde skal ikke styres af sin mor. Overordnet er hun (Charlotte.,red.) meget, truende, aggressiv og har en grænseoverskidende overfærd. Det er kontrol og magt, siger Mikkel Skelskov.

Mikkels anklager mod Charlotte har skabt flere konflikter i hans og Amalies forhold.

Alligevel er både Amalie og Charlotte enige om, at problemerne ikke udelukkende kan tilskrives Charlottes indblanding.

De bemærker netop begge selv, at i den syv måneder lange periode, hvor de tog en pause fra hinanden, var forholdet mellem Amalie og Mikkel langt fra dramafrit.

Sponsoreret indhold