Akavet med akavet på: ”Bachelorette”-Emma sætter ord på absurd date
Og det gik…
Men så heller ikke mere end det.
Tirsdag var ”Bachelorette”-seere indlagt til et afsnit fyldt med pinsel, akavethed og bananer.
For Emma havde nemlig besluttet at hive de to store bejlere til hendes sidste rose, Victor Emil og Anton med på dobbeltdate.
De to fyre har på ingen måde lagt skjul på, at de har haft svært ved for alvor at finde ro i modsatte parts relation med Emma.
Og det kom i den grad til udtryk i dagens afsnit.
Nu fortæller Emma, hvorfor lige de to skulle på dobbeltdate sammen med hende.
- Albert trak sig, og det betød, at hvis jeg skulle have Emil med på singledate, så blev det nødt til at være de to sammen (Anton og Victor Emil, red), fortæller hun til SE og HØR og fortsætter.
- Det var ikke mit drømmescenarie.

Daten begyndte med, at Emma og Victor Emil tog ud for at plukke bananer, alt imens Anton stod standby alene.
Her fik Victor Emil stukket en machete i hånden, og det var som at se et barn få nyt legetøj.
Efter at have set Emma kysse med Anton ved sidste mingle, var der formentlig også lidt, han skulle ud med.
Og det kom han.
Som havde han aldrig prøvet andet, svingede han macheten rundt i træer og bananklaser.
- Han havde nok nogle frustrationer, som skulle ud. Jeg kunne godt forstå ham og havde også dårlig samvittighed. Jeg kunne godt forstå, at det var mærkeligt, at jeg først kysser med Anton, og så gerne ville kysse ham efterfølgende, fortæller Emma.
Emma fik dog også lidt af en lærestreg.
Om det har været med overlæg, ved Victor Emil kun.
Men da han får nedslagtet en gigantisk klase, rækker han den til Emma, som får et chok over dens vægt.
Med bananerne i hånden, ryger hun direkte mod jorden, alt imens Victor Emil udser sig sit næste offer på træerne.
Det var sjovt i momentet, og det var det stadig for Emma.
- Det er lige så sjovt, som jeg husker det. Han havde virkelig også vildt.
Se den ikoniske video af Victor Emil som Fruit Ninja øverst i artiklen.
Stilhed
Efter Victor Emil, var det så blevet Antons tur til lidt alenetid med Emma.
Iført frække gummistøvler stod han klar til Emma.
Deres tid sammen var af en noget mere rolig størrelse.
Her var der ingen machete indblandet, og de skulle i stedet plante banantræer.
De fokuserede mere på at snakke og bruge tiden sammen noget mindre destruktivt.
Efter deres alenetid skulle alle tre så sidde sammen.

Og her blev det akavet.
Stilheden var ikke til at tage fejl af, og Anton var nødt til at bede nogen om at snakke.
Som seer kunne man mærke den intense stemning, og den dobbeltdate kom aldrig i gang.
Især Victor Emil havde svært ved at være i den datekonstellation, og det forstod Emma godt.
- Victor Emil havde lige set mig og Anton kysse, og hvis jeg var dem, ville jeg ikke have lyst til at sidde over for hinanden på en date. Især efter den sidste mingle.
Heldigvis var det heller ikke meget, vi fik at se fra den del af date.
Og det var nu også ganske fint!