Reality24. september 2019

Ærlig Louise taler ud: - Jeg blev voldtaget af én, jeg stolede på

Louise Kjølsen, bedre kendt som 'Twerk Queen', er i aften vært i ”Til middag hos”. Her fortæller hun åbent om den skelsættende episode, hvor hun blev voldtaget i sit eget hjem af en mand, hun troede, hun kunne stole på
https://imgix.seoghoer.dk/20190807_wen_-_smuk_374.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

De havde datet i et år – og hun troede, at hun kunne stole på ham. Men i stedet endte han med at forgribe sig på hende og voldtage hende.

I aften fortæller en ærlig Louise Kjølsen, bedre kendt som 'Twerk Queen', om den skelsættende episode, der fandt sted i hendes eget hjem for fire år siden.

I ”Til middag hos” fortæller Louise Kjølsen, at hun efter voldtægten har lavet en kampagne med Sex & Samliv – en kampagne, der netop har til formål at gøre opmærksom på de typer seksuelle overgreb og voldtægter, der ikke begås af en ukendt gerningsmand – men i stedet af en, som kvinden troede, hun kendte og kunne stole på.

Det var sådan, det skete for Louise Kjølsen:

- Jeg blev voldtaget for fire år siden af en mand, som jeg datede. Det er på mange måder det, kampagnen går ud på. Vi har de her myter om, at voldtægt er noget, en fremmed mand i en hættebluse gør, hvor han griber en kvinde ude i en park eller en mørk gade, og så truer han hende med en kniv og holder hende nede. Og så råber og skriger hun og kæmper imod, siger Louise Kjølsen i aftenens afsnit af ”Til middag hos”, før hun tilføjer:

- Det var ikke sådan, min voldtægt var. Min voldtægt var en mand, som jeg datede. En mand, som jeg stolede på og en mand, som jeg havde sex med mange gange og havde nydt det.

- Og så var der en aften, hvor det bare var noget helt andet. For mig handlede sex om lyst og nydelse og noget, man gør sammen. Det var bare meget tydeligt, at det var magt og vold. Han kunne ligeså godt have slået mig. Det var bare seksuelt vold, fortæller Louise Kjølsen.

Du kan se klippet, hvor hun ærligt fortæller sine gæster om overgrebet herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Det er ikke første gang, at Louise Kjølsen har fortalt om sit overgreb. Tilbage i 2017 delte hun også et brev på sin blog, som hun i sin tid skrev kort efter, voldtægten var sket.

Brevet var tiltænkt hendes gerningsmand:

- Det overgreb, du udførte, sidder i min krop, fik mine hænder til at ryste, da jeg så dig igen og giver følelsen af, at tårerne presser på, når jeg tænker på det, skriver hun i dagbogsindlægget, som hun endte med at sende til manden, der havde forgrebet sig på hende.

- Du kneppede mig hårdt på sofaen... ikke som vi før har gjort det, men hårdt uden nogen form for følelse, uden nogen form for forbindelse med mig og min krop... det var følelsen af, at du kneppede i mig og ikke med mig... 'det er sådan her perkere knepper, er det sådan, du kan lide det, nu skal jeg kneppe dig som en perker, din beskidte perkerludder, perker elsker...' jeg trak mig væk, jeg prøvede at finde ind til dig, jeg prøvede at stoppe dig... du var ligeglad...

du kneppede mig ovre ved spejlet, og stak en finger op i røven på mig... er det sådan du kan lide det, du er beskidt… alle de ting jeg normalt synes er frække, føltes tomme og som om de blev sagt til en anden end min krop... er det sådan, du kan lide det… jeg kunne ikke føle noget... min krop var lukket ned... jeg var forsvundet et andet sted hen... jeg kunne ikke mærke dig længere i min krop…og jeg kunne ikke mærke mig selv eller min grænse... jeg var der bare...

Sponsoreret indhold