Reality7. juni 2021

Ærlig Anna Seneca om rollen som mor: - Det er hårdt og ulideligt

Livet som nybagte forældre er ikke en dans på roser. Det har Oliver Erngart og Anna Seneca måtte indse, og nu taler den ærlige "Paradise"-mor ud om bagsiden af babymedaljen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alt er ikke sjove ansigter og bleskifte for de nybagte forældre Anna Seneca og Oliver Erngart.

"Paradise Hotel"-parret og deres søn Mio har ikke haft nogen nem start på livet. De to har siden fødslen været meget åbne på de sociale medier om både op- og nedture.

Og især nedturene har der været mange af. Det fortæller Anna nu yderligere om i et hudløst ærligt opslag på sin Instagram-profl, hvor hun har delt et lykkeligt billede af Mio og Oliver.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det her var et virkelighedsbillede. Dette er nok mere et to sekunders moment af lykke (og stilhed), som blev fanget på kamera, skriver Anna til billedet og fortsætter:

- I virkeligheden har jeg en krop, som gør ondt med spændte skuldre og nakke, en lille dreng som græder og har ondt i maven og frustrationer, som bare bliver flere og flere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/image0_2.jpeg
 Foto: Privat

Anna og Oliver blev for en måned siden forældre til lille Mio, som altså ikke har haft den nemmeste start på livet (Foto: Privat)

Anna lægger i sit opslag ikke skjul på, at det er hårdt at have en nyfødt, som kræver konstant opmærksomhed, og som er i smerter. Især har Mio haft problemer med maven.

- Det er mildest talt bare hårdt lige nu. There you go, jeg sagde det. Det er HÅRDT. Det er IKKE SJOVT. Det er ulideligt. Jeg kan ikke bære at se min dreng være så ked af det og vride sig i smerte, fortæller Anna ærligt.

Mio kæmper især med sin afføring, som ikke vil komme regelmæssigt. Derudover er søvn også et problem for den lille "Paradise"-familie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anna_seneca_og_oliver_erngart.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Anna og Oliver har været kærester i to år, og de mødte hinanden på "Paradise Hotel" (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Og selv om vi gør alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe, lindre og være der for ham — så føler jeg også, at vi ikke gør nok. Kender I det? Jeg har, oven i al kaosset, en evig kamp med mig selv om, hvorvidt vi gør “for meget” og gør “for lidt”, skriver Anna.

Hjælp fra Geggo

I kommentarsporet vælter det ind med kærlig ord Anna og Olivers mange følgere. En af dem er "Familien fra Bryggen"-stjernen Geggo, som kommer med lidt opmuntring til de to.

- Alt er en fase - husk det! Det hjalp mig igennem de hårde dage med lillesøster. Med kærlighed, nærvær, omsorg og mad kommer I gennem det - tro mig, jeg har været der. Sender god energi, skriver Geggo.

Du kan læse hele opslaget her:

Sponsoreret indhold