Reality19. september 2025

Åh nej: Jasmin Lind skadet inden "Vild med dans"-premieren

Der bliver kæmpet lidt ekstra hos Jasmin Lind og Michael Olesen. Jasmin har nemlig fået sig en skade, og det betyder, at de endnu ikke træner deres fulde dans
Jasmin håber ikke, at skaden kommer til at få styr betydning i første liveshow. Men ellers kæmper hun sig igennem smerterne.
 Journalist: Oliver Morell Andersen. Video: Kaspar Wenstrup.

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-kendis bekræfter: Har fået en kæreste

Det kræver sine ofre, at deltage i "Vild med dans".

Det koster blod, sved, tårer og tid at deltage i underholdningsprogrammet, og det kan Jasmin Lind især skrive under på.

YouTuberen fortalte torsdag aften på en Instagram-story, at hun har fået sit første rigtige kødsår under "Vild med dans".

Det smertefulde sår sidder på hælen, og gør ondt, når hun forsøger at sove.

Men det er ikke eneste skade.

Over for SE og HØR fortæller Jasmin Lind, at der også er andre problemer.

- Jeg har fået en skade i min lyske, men så slemt er det måske heller ikke.

Selvom Jamin prøver at nedtone skadens omfang, har det haft konsekvenser for træningen.

- Der er et par ting i vores dans, som vi ikke laver endnu, fordi vi passer lidt på. Så jeg skal lige have noget behandling på mandag, og så håber vi, at det bliver lidt bedre.

Skulle det dog ikke blive bedre er meldingen klar fra både Jasmin og Michael.

- Så gør vi det alligevel. The show must go on.

Parret er inden første liveshow kæmpe favoritter hos bookmakerne - sammen med Gustav Salinas og Karina Frimodt - til at gå hele vejen.

Om det også ender sådan må vi vente mange fredage med at finde ud af.

Og den første fredag, hvor vi får at se, hvor gode Jasmin og Michael er som par, er fredag 26. september, hvor første liveshow danses.

Her er SE og HØR selvfølgelig som altid på plads for at dække løjerne.

Sponsoreret indhold