Reality1. juni 2022

19 tanker, jeg fik, mens jeg så første afsnit af "Bachelor 2"

Er hårpragten virkelig den største forskel på de to mænd? Og hvor fulde er de egentlig under optagelserne?
Philip Geisler Berg er 27 år og lidt overrumplet over at være "Bachelor"
Philip Geisler Berg er 27 år og lidt overrumplet over at være "Bachelor".
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

1. Åbningsscenen er en barfodet Philip, der går ned ad en stentrappe med sine stive laksko i hånden. Klip til Kasper, der er i bad. Jeg ved ikke, hvad vi skal udlede af det her, men det er sådan, TV 2 har valgt at differentiere de to hovedpersoner.

Philip Geisler Berg vs. Kasper Skak
Philip Geisler Berg vs. Kasper Skak
 Foto: TV 2

2. Petra Nagel byder velkommen og fortæller, at 17 kvinder skal finde kærligheden. Her bliver jeg altså en smule forvirret … Jeg troede, at det var de to ungkarle, der var hovedpersonerne. Hvis alle 17 tøser finder kærligheden, så lover jeg at trække mit ønske om en dansk “Bachelorette” tilbage.

3. I år er der to bachelorer, hører vi en af mændene sige med stor begejstring i stemmen. Igen bliver jeg en smule forvirret! For det var der altså også sidste år, kære Kasper og Philip. Og sidste år var der faktisk også en, der hed Casper og en anden, der havde langt, brunt og krøllet hår … Så helt nyt koncept er det altså ikke.

4. 27-årige Philip Geisler Berg fortæller overraskende, at han leder efter en pige, der kan give ham modstand og samtidig få ham til at grine. Den har vi aldrig hørt før, Philip …!

5. Philip elsker ekstremsport, og derfor har han gjort det til sin levevej, fortæller han, mens vi ser scener af ham, der surfer. Klip til hans job, hvor han pludselig sidder musestille foran en bærbar og beslutter at bygge en webshop. Jeg havde faktisk troet, at han var fitnessinstruktør, men det er der nok ikke lige så mange penge i?

6. Musikken skifter til blidt klaverspil. Philip er hjemme at besøge familien. Han giver mor et tantekys. Det kan godt dele vandene.

7. Nu ser vi en karseklippet, 34-årig Kasper Skak i en luftig skjorte. Han er også sporty og tæt med sin familie. Indtil videre er hårmængden den største forskel på ham og Philip.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kasper Skak er 34 år og har tidligere medvirket i "Paradise Hotel". For rigtig mange år siden.
Kasper Skak er 34 år og har tidligere medvirket i "Paradise Hotel". For rigtig mange år siden.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

8. Nu skal Philip og Kasper møde hinanden for første gang. De virker begge meget nervøse, men mest for at møde alle kvinderne. De snøvler også lidt. Det er næsten, som om de er fulde. Hvor meget drikker de egentlig i "Bachelor"?

9. Kvinde nummer to er 25-årige Frida, der er makeupartist og – skal det vise sig – amatørrapper. Det er modigt, men er det også cool?

Artiklen fortsætter under billedet …

Frida rapper under sit første møde med de to ungkarle. Hun glemmer dog at beatboxe, siger hun uden at kny.
Frida rapper under sit første møde med de to ungkarle. Hun glemmer dog at beatboxe, siger hun uden at kny.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

10. Nu følger en sekvens med alle kvinderne. Nogle af dem har taget "fine" gaver med: Der er alt fra papirsblomster og rosakvartskrystaller til gravko, bland selv-slik og creme brulé. Sidstnævnte er Philip ikke meget for, men han kan med egne ord godt “stå her og spise slik hele aftenen”. Så ihærdigt leder han åbenbart heller ikke efter kærligheden.

11. Helena med det store smil snubler på den røde løber, og jeg mærker straks smerten i min egen ankel. Av, hvor synd. Heldigvis er hun god til at få mændene til at tænke på noget andet – hun hiver nemlig to hjemmestrikkede slips frem til ungkarlene.

12. Den rappende Frida viser sig at have mere selvironi end først antaget. Rappen var åbenbart for sjov … Alligevel viser hun lige sine beatboxingskills. Det ender jo med en stadionkoncert i Caribien!

13. Hold da op … der er gang i Francesca! Det må jeg bare sige. Jeg glæder mig til at følge hende i de kommende afsnit.

Artiklen fortsætter under billedet …

Francesca er 35 og danser op ad den røde løber, første gang hun møder Kasper og Philip.
Francesca er 35 og danser op ad den røde løber, første gang hun møder Kasper og Philip.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

14. Kasper siger nej til Kristine, der beder om en snak. Han vil hellere mingle ved et af bordene. Men efter en indledende skål siger han ja til at tage en snak med jyske Sofie, der bor og arbejder i Holstebro! Jeg forstår godt, hvis Kristine er fornærmet!

15. Nu er Kasper afvisende igen. Et eller andet sted forstår jeg ham godt, man kan jo ikke være vild med 17 kvinder, nogen skal skæres fra. Og hvis han ikke føler for at løbe halvmaraton på sine ferier, så er Maibritt nok ikke noget for ham.

16. Frederikke er jomfru og derfor et perfekt match til tyren Philip, må han forstå. Det er han ikke umiddelbart interesseret i at spørge ind til. “Aha”, svarer han.

17. Rapperen får Philips “first impression rose”. Jeg er umiddelbart enig i, at de to havde den bedste kemi, for nu at bruge et klassisk "Bachelor"-ord.

18. Hvis Kaspers første rose ikke går til Sofie, så er der noget helt galt.

19. Kaspers første rose går til Sofie. Jeg ser dem allerede blive gift og få børn. Behøver vi se resten af programmet?

Sofie er 29 år og bor i Holstebro, hvor hun arbejder som nyhedsjournalist. Det her må være det eneste billede fra programmet, hvor hun ikke smiler.
Sofie er 29 år og bor i Holstebro, hvor hun arbejder som nyhedsjournalist. Det her må være det eneste billede fra programmet, hvor hun ikke smiler.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Sponsoreret indhold