X Factor13. april 2010

”X Factor”: P3 gider ikke Thomas

Hans vindersingle er blevet spillet sølle 3 gange siden finalen. Læs hvorfor
Thomas har god grund til at hænge med mulen. P3 vil nemlig ikke spille hans vindersingle fra "X Factor"
Thomas har god grund til at hænge med mulen. P3 vil nemlig ikke spille hans vindersingle fra "X Factor"
 Foto: Michael Medgyesi

Historien er hørt før. I nogle få uger pryder "X Factor"-deltagerne avisernes forsider, blitzene flasher, invitationerne strømmer ind, og idolbillederne signeres. Men virkeligheden er ofte en anden.

Se også: Alt det, TV ikke viste

Så snart showet er slut, og spotlightet slukket, er stjernerne glemt. Og det går hurtigt.

Thomas' vindersingle "My Dream" er for eksempel ikke blevet spillet på en af landets største radiokanaler, P3, siden den 31. marts. Det skriver Politiken i dag.

P3: Ikke vores opgave

Faktisk er sangen, som næsten 2 millioner mennesker så skolelæreren fremføre, kun blevet spillet 3 gange på kanalen siden kæmpefinalen i Parken den 27. marts.

Læs også: Thomas: Det kan kun gå nedad nu

Men det er helt normalt, fortæller P3's musikredaktør, Lars Trillingsgaard til Politiken:

- Vores opgave er mere at fokusere på ny og mere ukendt musik fra mindre navne, men vi dækker "X Factor" redaktionelt og lytter med åbent sind og stor interesse, når der kommer noget fra vinderen og de øvrige deltagere, siger han.

Han påpeger også, at Thomas' vindersang i stedet kan høres på P4.



Sponsoreret indhold