X Factor15. februar 2014

X Factor-Mathias fejlede

Nerverne tog overhånd for den unge sanger
Af af
Mathias græd som pisket i fredags, men er klar til aftenens show.
Mathias græd som pisket i fredags, men er klar til aftenens show.
 Foto: Claus Poulsen


Danskerne var vilde med Mathias, allerede inden han var gået på scenen i det første "X Factor" liveshow 2014. Rekordmange fulgte den 17-årige sanger på Facebook og Instagram, men alligevel var den unge sanger sprængfyldt med nerver, da han stod på scenen, og det fik ham til at kludre i sangen.

- Han fik en surt opstød, lige da han skulle i gang, og så blev han så befippet, at han glemte teksten, men han var rigtig god i den sidste del af sangen, forklarer hans dommer Lina Rafn.

Lickety-Split røg ud

Den dårlige start fik Mathias til at frygte det værste, da deltagerne en efter en blev råbt op, og dermed dømt videre til næste fredag.

- jeg tænkte, nu ryger jeg i omsang og min hjerne krympede sammen til ingenting, fortæller sangeren efter showet, hvor han græd som pisket, da kameraet var slukket.

- Jeg troede ikke, jeg kunne synge igen i en omsang, fortæller Mathias.

Se hvor mange danskere der er vilde med Mathias

Selvom dommerne langt fra var tilfredse med den unge sanger, så vil han ikke ændre stil.

- Jeg vil også synge på dansk fremover, siger Mathias.

Lina Rafn er enig.

- Der bliver lidt mere tempo, men det bliver ikke boyband-genren, han skal ud i, smiler dommeren, som er glad for, at alle hendes deltagere er videre i "X Factor".


Sponsoreret indhold