X Factor14. marts 2010

”X Factor”: Kulturministeren drages ind i sms-sagen

Efter færøske Annas overraskende exit er der gået politik i fredagsunderholdningen
Anna røg ud i fredags og trøstes her af sine kategorikolleger Jesper og Tine
Anna røg ud i fredags og trøstes her af sine kategorikolleger Jesper og Tine
 Foto: DR

DR har efter massiv kritik af sms-afstemningen i "X Factor" afgjort, at man ved finalen vil have en revisor til at tjekke, at alt er gået retfærdigt til.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

- Vi har besluttet, at vi i finalen har revisor på, som garanterer, at resultatet er fuldstændigt rigtigt, siger Jan Lagermand Lundme, som er underholdningsredaktør på DR og tovholder på "X Factor".

Det var udstemningen af den færøske favorit Anna, der virkelig fik sindene i kog. Hurtigt dannedes Facebook-grupper, der krævede hende tilbage, ligesom der blev talt om decideret svindel i forbindelse med optællingen af sms-stemmerne. Flere seere har blandt andet forklaret, hvordan de forgæves forsøgte at sms'e på Anna - dog uden held.

Sagen for kulturministeren

Hele sagen nærmer sig nu det groteske, hvor politikerne også blander sig i, hvad der sker i et underholdningsprogram fredag aften.

Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, vil nu bede kulturministeren om at sikre en revision af sms-afstemninger hos danske public service-stationer og samtidig kræve, at resultaterne bliver offentliggjort.

- Der må ikke være tvivl om, at stemmerne når frem og bliver registreret, når seerne jo rent faktisk betaler en overpris for at stemme via sms. Det må være et rimeligt krav, at der er en uafhængig revision, der verificerer gyldigheden af resultatet, siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

- Derfor vil der vedblive at være en mistanke mod Danmarks Radio, så længe DR ikke lægger informationen om sms-stemmer åbent frem.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/gallerier/tude-factor/gallerilink-jpg.jpg

Sponsoreret indhold