X Factor25. februar 2009

”X Factor”: Feberen raser på Færøerne

Færingen Linda er så populær, at TV-avisen, børnetimen og lottotallene får ny sendetid, så øboerne kan se programmet live
På grund af færøske Linda har TV-stationen på de små øer måtte rykke det normale TV-program, så øboerne kunne følge deres landsmand
På grund af færøske Linda har TV-stationen på de små øer måtte rykke det normale TV-program, så øboerne kunne følge deres landsmand
 Foto: Michael Medgyesi

Færingerne vil hellere se "X Factor" end TV-avisen, børnetime eller lottotallene, så derfor har TV-stationen Sjónvarp Føroyar rykket de ellers faste programmer.

Grunden til opstandelsen er Linda Andrews.

- Det er en stor ære, det er jo ikke bare noget, de sådan gør, siger en stolt Linda til B.T.

Det er på grund af landsmandens succes i DR-programmet, at TV stationen nærmest er blevet tvunget til at rykke rundt på programmerne. Tidligere blev "X Factor" vist to timere senere end herhjemme, og derfor skulle man på Færøerne stemme under TV-avisen, inden de havde set hende optræde.

- Det er rigtig mange, der har kontaktet TV-stationen og spurgt, om de ikke kunne rykke rundt på programmerne, fordi det var forvirrende, når de skulle sende sms-stemmer, fortæller Linda.

Linda har boet i Danmark i 20 år, men hendes familie bor stadig længere nordpå, og hun besøger dem, så tit hun kan.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a6d2742d4965472581483ffeaf731c7e.jpg

Sponsoreret indhold