X Factor8. marts 2009

”X Factor”: Blachman trøster Asian Sensation

Den ellers så barske dommer har et blødt punkt for charmetroldene
Asien Sensation under deres sidste optræden i "X Factor"
Asien Sensation under deres sidste optræden i "X Factor"
 Foto: Michael Medgyesi

Da Asian Sensation røg ud af "X Factor", var det ikke kun mentoren Remee, der lod drengene græde ud ved sin skulder.

Nej Blachman og fruen Viola kom efter programmet forbi hotellet, hvor Asian Sensation, Alien Beat Club og Remee har holdt til den sidste uges tid.

Selvom de tre århusianske drenge Danushan, Daneshan og Kautham ikke var Blachmans drenge, så havde han alligevel behov for at støtte charmetroldene.

- Blachman ville gøre os glad og sagde bl.a., at vores karriere først lige er begyndt, og at det er en sejr, at vi er kommet så langt. Vi drak cola og spiste pizza sammen og tog et par runder keglespil. Blachman vandt ikke, grinede 15-årige Kautham til B.T.

Selvom det var en trist anledning, så blev der rigtig hygget. Først omkring klokken to om natten kom de tre teenagere i seng.

Sponsoreret indhold