X Factor29. januar 2010

Soulshock: Konen er vild med Ole Henriksen

X Factor-dommerens hustru kan ikke få nok af den danske skønhedsekspert
Soulshocks hustru Maxee bliver gjort endnu smukkere af danske Ole Henriksen
Soulshocks hustru Maxee bliver gjort endnu smukkere af danske Ole Henriksen
 Foto: Thomas Laursen

Carsten "Soulshock" Schack er stadig meget dansk og drømmer også om en dag om at slå sig ned i sit hjemland med sin familie.

Men foreløbig står den på Los Angeles, Californien, som den har gjort det de seneste 16 år.

Her er der stadig masser af arbejde og succes og penge at hente for det danske producergeni.

Men han har bestemt ikke sluppet forbindelsen til det gamle fædreland. Selv hans hustru, den gudesmukke Maxee, er vild med Danmark - og i hjembyen er der specielt én dansk ting, hun er vild med - skønhedsguruen Ole Henriksen.

- Maxee render ned hos ham hele tiden og får ordnet både det ene, det andet og det tredje. Hun er helt vild med ham, siger Soulshock til Ekstra Bladet.

Selv har han da også nogle ting i hverdagen, der afslører hans nationale herkomst. Og som han forsøger at pådutte sin søn.

- Nikolaj og jeg spiser meget dansk frokost med rugbrød, leverpostej, spegepølse med ristede løg, og jeg skal komme efter dig. Maxee sidder nogle gange og ryster på hovedet over det, vi spiser. Så har han en sød tand også. Han er vild med Piratos. Dem skal jeg altid tage med hjem, når jeg er i Danmark, siger Soulshock, der dog ikke importerer dansk mad.

- Nej, vi har simpelt hen fundet en svensk slagter i L.A., slagter Olsen, der holder os forsynet med medisterpølse, frikadeller og det hele. Han er meget populær hos danskere, der bor i Los Angeles, siger han til Ekstra Bladet.

Se billeder af alle live-deltagerne i galleriet nedenfor:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/x-factor/gallerilink-jpg.jpg



Sponsoreret indhold