X Factor25. marts 2017

Rasmus Seebach skriver sang til X Factor-deltager

Når X Factor-finalisterne på fredag skal synge deres vindersange, har en af Danmarks største sangere været med til at lave en af sangene.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_m6y4496.jpg
 Foto: Thomas Laursen

X Factor er på vej mod det sidste, største og vigtigste show i programmet.

På fredag er det nemlig tid til finalen i det populære program, og traditionen tro skal de tre finalister naturligvis optræde med deres helt egen vindersang.

For en af deltagerne har der dog været store kræfter på spil for at lave den helt rigtige sang.

Rasmus Seebach og Ankerstjerne har nemlig skrevet den sang, Remees deltager, Morten, skal synge.

Og for en helt almindelig ung østjyde kan det være svært at forstå, at så stor en sanger vil gøre det.

- Det er jo helt vildt, at en af Danmarks største sangere har skrevet en sang til mig. Man bliver bare så taknemmelig, siger han.

Morten har ellers været ude for lidt af hvert i dette års X Factor.

Den generte og ydmyge jyde har blandt andet oplevet at gå i stå på scenen, ligesom han også har måttet høre de andre dommere kommentere, om han synger falsk eller ej.

Så sent som fredag aften var den gal igen.

Mette Lindberg understregede igen og igen, at hun altså synes, at den ellers populære deltager synger falsk. Det fik dommerne i gang med en længere diskussion, hvor Morten fra scenen kun kunne se til.

- Det er selvfølgelig ikke sjovt at stå der midt i det hele imens de diskutere ens optræden. Jeg synes, jeg gjorde det så godt, jeg kunne, og i mit eget hoved lød det godt, sagde han selv efter showet.

Og Morten er altså i finalen sammen med Chili og Mia. De to piger skal også synge deres egne sange, og de er blevet hjulpet på vej af blandt andet Clara Sofie Fabricius.

Sponsoreret indhold