X Factor7. marts 2014

Lina til X Factor-deltager: Det er som om, du skal dø

Næsten alle deltagere høstede postive ord fra dommerne, på nær...
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/c917aee6232143fabbec9e82011b7b5d.jpg
 Foto: Thomas Laursen




Melodi Grand Prix står lige for døren, og derfor var det også nærliggende, at de resterende seks X Factor-deltagere prøvede kræfter med hits fra det populære musikshow fredag aften.

Og kort før kl. 21.00 havde alle været på scenen - og modsat sidste fredag var dommerne i aften i særdeles godt humør.
Blachman, Remee og Lina Rafn havde ikke mange negative ord at sige om de seks deltagere.

Læs også: X Factor-vært: Får flere jobs, fordi jeg er smuk

Blachman kaldte således Lucy Mardous vokal for både god og fin, mens Remee kaldte hende den vildeste stemme i programmet.

Men én gruppe og én solist fik dog ikke udpræget postive ord med på vejen, og det var Blachmans gruppe ManBand og den ældre solist Steffen Gilmartin.

- Jeg har det sådan, at jeg hele tiden venter på, at du skal eksplodere med din sang. Men det hele er lidt trist og melankolsk. Det er lidt som om, at stemningen er, at du skal dø i morgen, sagde Lina Rafn, efter at Steffen Gilmartin havde været på scenen.

Remee var utilfreds med de tre herrer fra ManBand og deres præstation:

- Det er det samme. I er dejlige drenge, men det er det samme tempo. Jeg savner ny mood, ny tempo, lød det fra Remee, efter de havde været på scenen med deres version af 'Save Your kisses for Me'.

Aftenens Grand Prix-tema var en blanding af hits fra både Otto Brandenburg og Brotherhood of Man.
Blachmans to grupper forsøgte således at imponere med hits fra Otto Brandenburg og Brotherhood of Man. De tre herrer fra ManBand sang 'Save Your Kisses for Me' af Brotherhood of Man, mens Anthony Jasmin gav den hele armen med deres version af Otto Brandenburgs 'To lys på et bord'.

Læs også: X Factor-værten modtager hadebreve

Lina Rafn har kun én deltager tilbage, den 16-årige jyde Henriette Haubjerg, som gik på scenen med sin version af 'Danse i Måneskin', som Trine Dyrholm sang som blot 14-årig i 1987.

Thy-pigen Lucy Mardou sang 'Satellite' med Lena, mens Steffen Gilmartin forsøgte sig med Johnny Logans 'What's Another Year'. Remees sidste sanger, Pernille Nordtorp, sang 'Divine' med Sëbastian Tellier.

Læs også: Her er den nye X Factor-præmie

Sponsoreret indhold