X Factor18. marts 2018

Jamie Talbot: Kvinder får mig til at miste fokus

”X Factors” 29-årige charmefyr Jamie Talbot er ikke på udkig efter en kæreste – hvert fald ikke så længe, han imponerer på scenen i det populære talentprogram. - Lige nu fokuserer jeg på det, der er vigtigt. Kvinder får mig til at miste fokus. Helt totalt. Så det er nok bedst at lægge dem på hylden for now, siger den 29-årige fyr til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamie_talbot.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Fredag efter fredag har han charmeret både dommere og danskere i ”X Factor”. Og der er da også op til flere piger, der hylder hans charme, selvtillid – og lækre hår.

Men de ellevilde piger må spejde langt efter 29-årige Jamie Talbot fra dette års udgave af ”X Factor”.

Den unge fyr, der flyttede fra Aalborg til København, er nemlig ikke på udkig efter en kæreste. Hvert fald ikke så længe han har en plads i det populære fredagsunderholdningsprogram.

Det fortæller Jamie Talbot i et interview med SE og HØR fredag aften, efter at han endnu engang havde imponeret med sin stemme – denne gang med sin version af Justin Timberlake og Chris Stapletons store hit 'Say Something’.

Hans præstation gav genlyd på de sociale medier, hvor folk – og altså især pigerne – havde mange rosende ord at kaste efter den 29-årige fyr, der til daglig arbejder i Fitness World:

- Ej, det er fedt. Det kan jeg godt lide. Jeg får megamange SMS’er lige efter, at jeg har været inde, og jeg synes, det er så fedt, at folk synes, jeg er cool. Det kan jeg virkelig godt lide. Det giver mig bare endnu mere blod på tanden, og det giver mig lyst til at blive bedre. Og det er egentlig målet med arbejdet med Remee. For mig er det at blive mere dygtig vokalt. Det er fedt at få lov til at gøre én gang til, fortalte Jamie Talbot, inden at han tilføjede, at han får masser af tilbud fra det modsatte køn:

- Ja ja, der er der nok af. Lige nu fokuserer jeg på det, der er vigtigt. Kvinder får mig til at miste fokus. Helt totalt. Så det er nok bedst at lægge dem på hylden for now. Jeg ved ikke, om jeg lever i cølibat- Jeg skal hvert fald ikke have nogen kæreste. Det er dumt, fortalte 29-årige Jamie Talbot.

Se hele interviewet herunder, hvor Jamie Talbot også svarer på, om han kunne finde på at date en fan:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold