X Factor23. januar 2019

Se billedet: Ankerstjerne viser baby og biceps

"X Factor"-dommeren blev far i oktober, og den gode Ankerstjerne formår at holde sig i form på trods af den lille ny
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180926_pg_x_factor569.jpeg
 Foto: Peter Grosen

Fitnesscenteret er nok ikke det sted, de fleste nybagte fædre tilbringer det meste af deres tid.

Men kigger man på Ankerstjerne, så kunne man godt tro, at "X Factor"-dommeren har adresse i den lokale "Fitness World".

I hvert fald har musikgeniet en krop og et par overarme, som de fleste nok vil misunde.

Og det har han på trods af, at han for blot tre måneder siden blev far for første gang.

Oven i det brugte han en masse tid på at optage alt det "X Factor", som du formentlig sidder og sluger råt hver eneste fredag.

Alligevel formår hitmageren at stå knivskarpt den dag i dag.

Baby og biceps

På sin Instagram-profil har den debuterende dommer nemlig lagt et billede op, som efterlader ingen tvivl hos hans mange følgere.

Ankerstjerne, som har fornavnet Lars, er i kanon form!

Samtidig spiller han på samtlige af de klassiske tangenter på de sociale medier ved at have sin datter Leona liggende i de muskuløse arme.

Artiklen fortsætter under billedet...

- De sidste par måneder har været vilde, skriver Ankerstjerne til det betagende billede.

Og det tror man da gerne, når han både har fået et barn for første gang, optaget Danmarks mest populære sangshow samt løftet, hvad man skulle tro var et helt fitnesscenter på en gang.

Vi forstår godt, hvis Thomas Blachman og Oh Land lader deres dommerkollega få sin vilje med de bøffer, han render rundt med.

I videoen kan du se Ankerstjerne fortælle om at blive far og "X Factor"-dommer på samme tid:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold