Reality31. januar 2017

Stephan tabte 42 kg på fire måneder, men det var alt andet end lykken

I aften i "Mit plastikmareridt" møder vi den unge fyr Stephan, der har fået foretaget en maveskindsoperation, der er blevet alt andet vellykket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stefan1_0.jpg
 Foto: TV3

I aften, når ”Mit plastikmareridt” vender tilbage på TV3, så møder vi den unge fodboldspiller Stephan.

Da Stephan var yngre fik han nemlig en skade i akillessenen, der gjorde, at han ikke kunne dyrke motion på samme niveau, som han havde gjort tidligere.

- Den familie jeg kommer fra, der spiser man desværre ikke ret sundt, så da jeg er omkring 15-16 år, der vejede jeg omkring 120 kilo, fortæller Stephan i aftenens program.

Men så valgte han, at det skulle være slut, og det blev til et stort vægttab på meget kort tid, for den unge fyr.

- Jeg tog en beslutning om, at nu skulle jeg tabe mig. På lige knapt fire måneder, der tabte jeg 42 kilo, fortæller Stephan.

Et så hurtigt vægttab gjorde selvfølgelig, at Stephan havde meget maveskind tilovers, og derfor fik han foretaget en maveskindsoperation.

Men resultatet er blevet alt andet end pænt, og det er derfor, at Stephan har søgt hjælp fra kirurgerne i ”Mit plastikmareridt”.

Du kan se klippet med Stephan, hvor han møder kirurgerne første gang, herunder.

Og så kan du se, om kirurgerne kan hjælpe Stephan, når ”Mit plastikmareridt” har premiere i aften klokken 21.00 på TV3

Sponsoreret indhold