Reality19. marts 2018

Fie Laursen under kniven: Så store bliver hendes bryster

Bloggeren viser før- og efterbilleder af sine bryster
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_m6y6766.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sidste måned proklamerede Fie Laursen, 21, at hun ville have større bryster, og nu er hun nået videre i "projekt nye bryster".

sin blog fortæller hun, at hun den 7. maj lægger sig på briksen hos Nygart og får implantater på 400 ml i brysterne.

- Der er mange, der ikke synes, jeg skal have lavet mine bryster (inkl. min kæreste), skriver bloggeren og realitystjernen på sin blog.

- Men jeg er en pige, der går min egen vej, for det vigtigste er at gøre de ting, der fylder min lykkebobbel ud. Efter jeg har snakket med min kæreste om grundene til, jeg gør det (for min... og KUN min skyld), så støtter han mig og vil også være der for mig igennem operationen, da han nu ved, hvor meget det fylder i mit hjerte og i mine tanker, uddyber hun.

sin blog viser hun også sine bryster uden BH, hvilket hun kalder "grænseoverskridende".

Hos klinikken, hvor Fie Laursen skal opereres, har de lavet før- og efterbilleder, så man kan se, hvor store hendes nye bryster kommer til at være. Hun fortæller også sin mange læsere, at de kommer helt tæt på hendes rejse mod større bryster.

- Det hele bliver filmet, lidt ligesom et realityshow. Meget professionelt og sjovt. Det er selvfølgelig lidt grænseoverskridende for mig at poste disse billeder, men jeg ønsker at nå ind til jer, der selv går og er nysgerrige på brystoperationer, og jeg vil gerne dele mit eventyr, skriver Fie Laursen på sin blog.

- Jeg er ikke tilfreds med mine nuværende bryster, og derfor skal de laves - og da jeg fik 3D-brillerne på og kunne se brysterne, som I ser her, så fik jeg næsten tårer i øjnene. Jeg blev så rørt inden i. Det er utroligt, hvor meget dette betyder for mig, understreger bloggeren.

Det var i midten af februar, at Fie Laursen afslørede, at hun skulle have et "boob job".

Til SE og HØR forklarede Fie, at drømmen om nye bryster var en, hun havde haft længe.

- Jeg har altid gerne villet have større bryster, så jeg tænkte, at nu skulle det være, fortalte Fie dengang til SE og HØR.

Den unge blogger regnede dengang med, at hun skulle have 400 ml silikone i hvert bryst, men den endelige beslutning om, hvor stor barmen skulle være, var endnu ikke taget - det er den så nu.

- Jeg er ikke helt sikker, så skal lige høre, hvad der er bedst til mig, sagde Fie dengang til SE og HØR.

Se billeder af Fie Laursen i dette års "Paradise Hotel":

Fie Laursen vender tilbage på "Paradise Hotel"

Sponsoreret indhold