Paradise Hotel19. april 2018

Tine: Isac skal bare holde sin kæft

Tine og Tobias blev partnere ved aftenens parceremoni, men det blev ikke uden, at hun fik et par ord med på vejen fra Isac
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-04-18_kl._15.21.30.png
 Foto: TV3

Tine kunne her til aften ånde lettet op, da Tobias valgte, at han ville danne par med hende og ikke med Katrine,

Det var dog ikke alle på hotellet, der mente, at det var den klogeste beslutning.

Lige efter afgørelsen valgte Isac nemlig at komme med lidt af en advarsel til Tobias.

- Hun nævnte lige det der med, at hun nok skulle vise, at hun er en loyal person, men hvis Tine sidder ned og Lenny og Tobias står bag hende, så tror jeg, du ryger Tobias, sagde Isac i aftenens afsnit.

Det var ikke en kommentar, som Tine var særligt glad for at få smidt i hovedet på hotellet.

- Jeg var bare megatræt Isac. Jeg tænkte bare at han skulle holde sin kæft, fortæller Tine.

På dagen for parceremonien, havde Tine ikke selv hørt, at Isac var utilfreds med hende.

- Jeg har ikke rigtigt haft hørt det på dagen. Men det overraskede mig overhovedet ikke, at han kom med sådan et udbrud, fortæller hun.

Hun slår samtidig fast, at Isac slet ikke har ret i sit lille udbrud. Tobias kan nemlig sagtens stole på hende.

Spørger man Katrine, som altså blev sendt hjem her til aften, så tror hun dog, at Lenny får ret i sine antagelser.

- Ja, jeg er ret sikker på, at Isac får ret. Jeg er sikker på at Tine hellere vil stå med Lenny eller en anden, hvis hun kunne. Så det tror jeg, fortæller Katrine, og dermed bliver det altså spændende at se, om Tobias kan få lov til at stå med Tine hele vejen til finalen.

Sex på Paradise

Aftenens afsnit af "Paradise Hotel" bød også på en hed omgang lagengymnastik for Lenny og Nadja, omend det ikke gik helt efter planen.

- Det er svært at have sex i poolen, hvis man knapt nok kan nå bunden. Og Lenny er ikke så høj, så han kæmper en kamp, siger Nadja efter udfoldelserne.

Artiklen fortsætter efter klippet

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Paradise Hotel" vender tilbage igen i morgen på TV3 klokken 22.00.

Sponsoreret indhold