Paradise Hotel23. februar 2010

Paradise-Rasmus: Selvlært frisør

I gårsdagens afsnit svingede lagerchefen saksen over Nikolais lokker. SE og HØR spurgte til hans evner inden for faget
Rasmus har lært sig selv at håndtere en saks
Rasmus har lært sig selv at håndtere en saks
 Foto: Thomas Laursen

I tidligere sæsoner har der altid været mindst én pige på hotellet, som kunne finde ud af at klippe de andre gæster, når de trængte. Det er der tilsyneladende ikke i år.

Derfor måtte Nicolai i går lokke Rasmus til at finde saksen frem, da han syntes, at garnet trængte til en finpudsning.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/tema/paradise-hotel-2010/ph6rasmusfrisoerteks-jpg.jpg



- Jeg var blevet lidt langhåret, og ingen kunne finde ud af at klippe. Så sagde Rasmus, at han da tit havde gjort det på venner og familie, og så fik han lov. Hvad man ikke ser på TV er, at han lige bagefter faktisk også klipper Peter, griner Nicolai.

Drevet af nærighed

Rasmus, som ikke selv ser programmet, afslører, at det kun er nærighed, der har bevirket, at han giver den som autodidakt frisør.

- Ha-ha, jeg har altid været lidt for nærig til at betale for at blive klippet. Derfor lærte jeg i sin tid mig selv at klippe til husbehov. Normalt klipper jeg dog ikke mig selv - det får jeg venner til. Jeg tror, at Nicolai blev tilfreds med resultatet, griner Rasmus.

Lige på dét punkt er Nicolai dog ikke helt enig:

- Rasmus gjorde det fint nok. Men jeg klippede dog mig selv igen senere foran spejlet, fordi jeg ikke var helt tilfreds, ha-ha...






Sponsoreret indhold