Paradise Hotel17. august 2016

Paradise-Patrick: Sådan er mit forhold til Michelle i dag

Forholdet mellem Patrick Brylov og Michelle Kusk var den helt store kærlighedshistorie i ”Paradise Hotel” Vi har spurgt Patrick, hvordan deres forhold er i dag
Patrick og Michelle
 Foto: Thomas Laursen

I Mexico havde ”Paradise Hotel”-deltagerne Patrick Brylov og Michelle Kusk et forhold, der mildest talt gik op og ned. Den ene dag var de uvenner, men dagen efter blev der forsonet på lagerne i en så langstrakt seksuel omgang, at ikke engang de frækkeste Duracell-kaniner kunne følge med. Hvordan har de det så i dag?

- Michelle og jeg er kun venner den dag i dag, intet andet, siger Patrick Brylov til SE og HØR.

Kigger man efter på Patricks profiler på de sociale medier, ser man, at han og Michelle ikke længere er venner i cyberspace. Han bekræfter, at hun har slettet ham.

- Det er korrekt, hvorfor ved jeg dog ikke. Men Michelle og jeg har Inter problem med hinanden, vi er bare kun venner, siger den populære Paradise-fyr og fortæller, at han og Michelle ikke ses privat, men til fællesarrangementer.

Det efterlader selvfølgelig især vores kvindelige læsere med et altoverskyggende spørgsmål: har Patrick en kæreste? Det lader vi ham selv svare på.

- Jeg tager det stille og roligt. Jeg leder ikke efter en kæreste, siger Patrick.

Tidligere på året mødte vi Michelle til en snak om Patrick - og hvordan hendes drømmefyr er:

Se eller gense Patrick vurdere Paradise-pigerne:

Sponsoreret indhold