Paradise Hotel3. maj 2010

Paradise-Nadia Line: Tænder på politiet

Se, hvordan reality-brunetten forsøger at charme sig ind på ordensmagten
Nadia Line vil have politibetjente til at savle over hende
Nadia Line vil have politibetjente til at savle over hende
 Foto: Jacob Ljørring

Den udstemte "Paradise Hotel"-deltager, som gjorde sig uheldigt bemærket i programmet ved at vælge en shoppetur frem for sin partner, har en svaghed for mænd i uniform.

En svaghed, som flere gange har bragt hende på kant med selveste loven i forsøgt på at fange ordensmagtens opmærksomhed.

Læs også: Paradise-Nadia Line: Fortryder intet

Den 24-årige brunette er nemlig gået så langt, at hun ved flere forskellige lejligheder har besteget knippelsvingernes køretøjer.

Jeg har altid tændt på politimænd

Så sent som sidste år, kravlede Nadia Line op på kølerhjelmen af en politibil.

- Jeg har altid tændt på politimænd, og i den periode syntes jeg, at det var sjovt at flirte med dem, når de kom kørende forbi, siger Nadia Line til Ekstra Bladet og uddyber:

- I min store brandert den nat formåede jeg at stoppe politibilen, og jeg tror nok, at politimændene syntes, at jeg var rigtig sød. Jeg flirtede med de to unge betjente, og så ville jeg prøve dem af ved at kravle op på bilen. Jeg ville se, hvor langt jeg kunne gå, lyder det fra brunetten, som fik lov at gå hele vejen.

Ifølge hendes eget udsagn, fik hun lov at sidde på kølerhjelmen et godt stykke tid og gjorde sig til. Men med tiden skulle de to uniformerede betjente videre og Paradise-godten måtte pakke sig.

Nederlag i Tyrkiet

Episoden, som foregik i Københavns gader, gav Nadia Line mere blod på tanden. Hun fortsatte nemlig sin politibil-fetich under en ferie i Alanya i Tyrkiet, hvor hun også forsøgte at slå røven i kølerhjelmen.

Læs også: Paradise-Nadia Line: I seng med Anden

De tyrkiske politibetjente var dog ikke så modtagelige for Nadia Lines heftige flirt, som deres danske kolleger, så brunetten måtte forlade gerningsstedet med uforrettet sag.

- Det gik altså ikke lige så godt, som med betjentene på Strøget. I Tyrkiet er politiet lidt mere strikse. Man kan ikke gå særlig langt, før de bliver sure, fastslår Nadia Line, som dog ikke fortæller noget om hvorvidt hun stadig praktiserer flirt med politiet og deres biler.

Sponsoreret indhold