Paradise Hotel29. april 2016

Paradise-Kasper: Surt at ryge ud

-Jeg havde på ingen måde lyst til, at eventyret skulle stoppe, siger Kasper Madvig Klausen, som trods alt nåede 32 dage på hotellet i Mexico
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ph1209_mr.p-shoot_casper.mrp_.hd_1_001.jpg
 Foto: TV3

Mange pigehjerter blev med garanti knust, da årets storcharmør, Kasper Madvig Klausen, til aften måtte forlade "Paradise Hotel"

-Det var rigtig surt at ryge ud, når nu jeg var kommet så langt. Jeg havde på ingen måde lyst til, at eventyret skulle stoppe, siger Kasper til SE og HØR

Den populære gut har da heller ikke fortrudt sin medvirken i udskejelserne på hotellet i Mexico.

-Jeg har fået den fedeste oplevelse i hele mit liv - uden tvivl - og så har jeg fået nogle venner for livet. Man kommer hinanden så tæt ved dernede, at når man kommer hjem igen, kender man hinanden så godt, at det føles som om man har kendt personerne i flere år, forklarer Kasper.

Om selve sit farvel til Paradise Hotel 2016, siger han.

-Vi havde lagt en plan fra begyndelsen af ugen. Jeg skulle forsøge at overtale Sandra til, at jeg kunne stille mig bag hende, og dermed kunne vi alle overleve ceremonien, Men Sandra bad mig mange gange om ikke at stille mig bag hende, fordi hun ikke ville være den, som smed mig ud. Så i sidste ende turde jeg ikke stille mig bag hende, fortæller Kasper.

-Jeg ved ikke om de andre var bedre til spillet. Vi havde bare forskellige spillestile, og min bragte mig hertil. Og jeg gik 32 dage uden at ryge ud, det synes jeg egentlig ikke er en skam.

Fredag aften mellem kl. 19 og 20 kan du chatte med Kasper her på SH.dk. Stil ham dit spørgsmål nedenfor

Sponsoreret indhold